Fest for bjesk: Tre versioner af hybenkradsere
Peter Næser, formand for Herregårdenes Bjesk Laug, har ekstraordinært lavet hele tre versioner af hybenkradsere til sanketuren til ære for forfatteren og frederikshavneren Hulda Lütken onsdag 27. august kl. 18.00-20.00.
Hybenkradseren - en bjesk lavet på bær fra klitroser, ikke hybenroser - var Hulda Lütkens (1896-1946) yndlingsbjesk.
Udover at medbringe den klassiske hybenkradser tilvirket på friske sorte bær fra den særlige, sjældne klitrose, har Peter Næser også en version med lavet på tørre bær samt en hybenkradser med friske bær lagret på egetræsfad.
Sammen med Herregårdenes Bjesk Laug fejrer Knytnæven, litterært selskab for Hulle (Hulda Lütkens kælenavn), Hulda Lütken under Poesi Dage 2025 med en hyggelig sanketur.
Annette Carlsen, Pernille Lisborg og Christian Andersen fra Knytnæven læser Huldas digte og fortæller om hendes fascinerende liv under sanketuren.
Peter Næser fortæller om kunsten af sanke bær fra klitroser til brug for den særligt velsmagende hybenkradser, som han vil afsløre opskriften på. Han medbringer også smagsprøver for andre slags bjesk end hybenkradseren.
Hvis du vil med og sanke bær til din egen hybenkradser, sker det fra den nye parkeringsplads nord for Palmestrandens Ishus onsdag 27. august kl. 18.00-20.00.
Billet kun 75 kroner, som kan købes på bibliotekets hjemmeside.