Gå til hoved-indhold
17. august 2026 - kl. 00.08

Bovins Billedskole​​​​​​​: Ny billedskole på kunstmuseet

  • 1 af 1
    Det er lykkedes museet at overtale kunstner Lotte Dyhrberg, Frederikshavn, til at fortsætte sit arbejde med museets billedskole, nu med Bovins Billedskole.
Af: Michael Frederiksen

Bovins Billedskole er navnet på den nye billedskole for de 8-12-årige i Frederikshavn Kommune på Frederikshavn Kunstmuseum.

For at styrke kulturarven efter frederikshavneren Karl Bovin (1907-1985), en af Danmarks mest anerkendte landskabsmalere, bliver Bovins kunst og liv omdrejningspunktet for billedskolen.

Det er lykkedes museet at overtale kunstner Lotte Dyhrberg, Frederikshavn, til at fortsætte sit arbejde med museets billedskole, nu med Bovins Billedskole.

Bovins Billedskole giver over 10 moduler á to timer børnene en generel indføring i kunst med fokus på selv at skabe kunst.

- Jeg glæder mig til dette, nye spændende forløb med et hold, som vil dykke ned i lokal historie og bruge Bovin som inspirationskilde. Der bliver mange muligheder for kunstnerisk udfoldelse i både 2D og 3D materialer. Alle kan være med, og børnene er vilde med at være fælles om at lave kunst, siger Lotte Dyhrberg.

Christian Andersen, daglig leder på museet, sætter en ære i at museet kan tilbyde byens børn en billedskole.

- Med Bovins Billedskole fortætter vi vores vision om at styrke byens kulturarv med kunsten. En del af en dannelse er at kende sin kunst, herunder den lokale kunst, byens kulturarv. Ingen kulturarv er mere væsentlig end arven fra Karl Bovin, mener Christian Andersen.

Første modul i Bovins Billedskole bliver torsdag 24. september.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...