Gå til hoved-indhold
02. juli 2024 - kl. 00.07

FIK ansætter svensk fuldtidstræner

  • 1 af 1
    Martin Jansson bliver cheftræner for FIK's U16- og U18-hold. Han har senest været træner i Norge, hvor dette foto stammer fra.
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Ishockey Klub glæder sig over at kunne offentliggøre, at klubben har skrevet kontrakt med 35-årige Martin Jansson fra Sverige. Han bliver fuldtidstræner i klubben.

Martin Jansson er træneruddannet i Sverige, hvor han blandt andet har været inde over Frölunda HC J18 og tv-pucken. De seneste fire sæsoner har han været træner i Norge, og han glæder sig til at komme til arbejde med dansk ishockey.

Den unge svensker får ansvaret som cheftræner for FIK's U16- og U18-hold, og han vil derudover blive en del af trænerteamet på FIK Elite Hockey Academy, hvor han også skal udvikle klubbens samarbejde med Frölunda HC.

- Vi glæder os til at byde Martin velkommen til Frederikshavn og ser frem til et spændende samarbejde. Martin kan, med sin baggrund i både svensk og norsk ishockey, bidrage med en masse gode input til udviklingen i klubben og de daglige træninger. Og vi er sikre på, at Martin også vil være en god sparringspartner for vores nye sportschef Nicholai Sørig, der starter i klubben 15. juli, når det handler om klubbens retningslinjer og målsætninger, udtaler FIK's næstformand, Rikke Wilde.

Martin Jansson ankommer til Frederikshavn i august.

FIK havde tidligere på året skrevet kontrakt med Semjon Solomanin fra Estland, men han måtte trække sig fra kontakten af personlige årsager.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...