Gå til hoved-indhold
15. februar 2018 - kl. 04.02

Flere huse rives ned - gør plads til Møllecentret II

  • 1 af 8
    FOTO: Privat
  • 2 af 8
    FOTO: Privat
  • 3 af 8
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 4 af 8
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 5 af 8
    FOTO: Privat
  • 6 af 8
    FOTO: Privat
  • 7 af 8
    Fire huse vest for McDonald's rives ned. Det skaber en stor tom grund fra Hjørringvej til Grønlandsvej.
  • 8 af 8
    Fire huse vest for McDonald's rives ned. Det skaber en stor tom grund fra Hjørringvej til Grønlandsvej.
Af: Michael Frederiksen

De fire huse ved siden af McDonald's på Hjørringvej i Frederikshavn bliver i disse uger revet ned. Husene er opkøbt af Troels Vejby, indehaver af Møllecentret.

Han har også købt den store bygning på Grønlandsvej 10, hvor AQUA Service driver sin virksomhed.

- Det giver os 16.500 kvadratmeter at arbejde med, så vi har plads til Møllecentret II, hvis efterspørgslen er tilstrækkelig stor, oplyser Troels Vejby til Kanal Frederikshavn.

Arbejdet med at rive de fire huse ned er for alvor gået i gang i denne uge. AQUA Service skal derimod først være ude af lokalerne med udgangen af 2018.

Troels Vejby understreger, at han ikke har lavet aftaler med nye lejere. Han har været i dialog mere flere, blandt andet Biltema, men ingen lejekontrakter er underskrevet. Burger King har også været nævnt som en mulighed, men den tror Troels Vejby ikke på.

- Nu skal vi først og fremmest have ryddet op. Herefter vil man for alvor kunne se, at der er masser af muligheder i dette område. Vi er i hvert fald klar til at bygge så hurtigt som muligt, lover Troels Vejby.

Møllecentret er i dag hjemsted for blandt andet Kære  Børn/KiDsCoolshop, Fitness World, Fakta, Flügger Farver, Frederikshavn Radio/TV og Hvidevarer, McDonald's, Salon Sortkær og Diadora Danmark.

- Det er ét af de mest besøgte steder i Frederikshavn, og bilisterne sætter pris på, at der er gratis parkering. Vi mangler dog parkeringspladser, så det skal vi også bruge noget af den ekstra plads til, oplyser Troels Vejby.

Han glæder sig desuden over, at indkørslen til Frederikshavn fra vest bliver meget pænere.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...