Gå til hoved-indhold
16. oktober 2012 - kl. 01.10

Forretningsudvalg samler trådene i sportsrideklub

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Sportsrideklubben Lerbæk er indtil videre uden bestyrelse.
Af: Kanal Frederikshavn

Sportsrideklubben Lerbæk er indtil videre uden bestyrelse, men et forretningsudvalg på syv personer forsøger at samle trådene, når det gælder klubbens økonomi og daglige drift.

- Vi arbejder på at skabe den nødvendige opbakning til klubben ved at opfordre medlemmerne til at yde en frivillig indsats i udvalg, til stævner og lignende arrangementer, oplyser Christina Løth Minde Jørgensen.

Hun sidder i forretningsudvalget sammen med Leif Frederiksen, Susan Hansen, Heidi Rank Holmenlund, Ina Kjærgaard Hansen,
Jane Nørregaard Drejer og Maria Møller Brun.

Forretningsudvalget mener, at åbenhed omkring klubbens drift er nødvendig og vil derfor jævnligt indkalde til medlemsmøder. Det første bliver tirsdag 30. oktober kl. 19.00 i klubbens rytterstue.

I weekenden 27.-28. oktober arrangerer klubben distriktsstævne i dressur for pony og hest.

- Her håber vi at se en masse glade og positive ryttere og tilskuere, udtaler Christina Løth Minde Jørgensen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...