Gå en tur sammen med Fodslaw Frederikshavn og WCSG26-gæsterne
Fra 10.-14. juni modtager Frederikshavn godt 2.600 sportsudøvere og gæster, som deltager i en af de største idrætsbegivenheder i årets løb, World Company Sport Games 2026.
Mange lokale klubber er involveret i afviklingen af dette stævne, hvor Arena Nord og Dansk Firma Idræt er tovholdere.
En af de lokale foreninger er Fodslaw Frederikshavn, som bidrager med to byvandringer på henholdsvis seks og 10 kilometer i Sæby og Frederikshavn.
Da begge vandringer er gratis og åbne for alle, kan man som borger i kommunen byde vores gæster velkommen ved at deltage og gå med - og måske få frisket sit udenlandske op og fortælle stolt om vores to byer. Alle er velkomne.
Torsdag 11. juni kl. 10.00 fra Terminalen2 i Skippergade i Frederikshavn, 10 kilometer
Fredag 12. juni kl. 10.00 fra Redningsstationen, Sæby Havn, 6 kilometer
Vandringerne foregår i samlet flok, så alle er med.






































