Gå til hoved-indhold
11. juni 2026 - kl. 00.06

Festlig åbning af WCSG26 i Arena Nord

  • 1 af 15
    Foto: Line Møll
  • 2 af 15
    Foto: Line Møll
  • 3 af 15
    Foto: Line Møll
  • 4 af 15
    Foto: Line Møll
  • 5 af 15
    Foto: Line Møll
  • 6 af 15
    Foto: Line Møll
  • 7 af 15
    Foto: Line Møll
  • 8 af 15
    Foto: Line Møll
  • 9 af 15
    Foto: Line Møll
  • 10 af 15
    Foto: Line Møll
  • 11 af 15
    Foto: Line Møll
  • 12 af 15
    Foto: Line Møll
  • 13 af 15
    Foto: Line Møll
  • 14 af 15
    Foto: Line Møll
  • 15 af 15
    Foto: Line Møll
Af: Michael Frederiksen

World Company Sport Games 2026 åbnede onsdag aften i Arena Nord i Frederikshavn. Det blev en festlig aften med indmarch, taler ved blandt andre borgmester Jon Andersen, direktør Per Malmberg, Arena Nord, og underholdning med Copenhagen Drummers.

De 2.700 deltagere var i et fantastisk humør, da de marcherede indenfor i Arena Nord. Solskin, blå himmel, dansk hygge og god mad i boderne foran Arena Nord i timerne op til åbningen virkede som den helt rigtige opvarmning.

På scenen styrede journalist og tv-vært Michèle Bellaiche hele aftenen med sikker hånd, og hendes store smil afslørede, at hun også havde en hyggelig aften sammen med deltagerne fra blandt andet Belgien, Canada, Danmark, Estland, Frankrig, Grækenland, Holland, Israel, Italien, Kina, Letland, Litauen, Malta, Mexico, Norge, Pakistan, Sverige, Tyskland og Østrig.

Åbningsceremonien i Arena Nord blev en fantastisk oplevelse og en flot markering af, at Frederikshavn er vært for et internationalt arrangement i særklasse. Borgmester Jon Andersen bød deltagere fra hele verden varmt velkommen og understregede betydningen af fællesskab, sport og internationale relationer.

Et af de absolutte højdepunkter var uden tvivl Copenhagen Drummers, som med deres energifyldte og spektakulære show nærmest væltede hele Arena Nord. Publikum blev revet med af de kraftfulde rytmer, den imponerende scenografi og den smittende energi, som skabte en helt fantastisk stemning.

Frederikshavn viste sig fra sin allerbedste side, og åbningsceremonien blev et flot bevis på, at byen kan løfte store internationale begivenheder med både professionalisme, gæstfrihed og masser af begejstring. En mindeværdig aften, som deltagerne sent vil glemme.

Torsdag, fredag og lørdag skal deltagerne konkurrere i følgende 26 idrætsgrene:

Atletik
Badminton
Basketball
Beachvolley
Bordfodbold
Bordtennis
Bowling
Bridge
Bueskydning
Dart
Fodbold
Golf
Håndbold
Minigolf
Mountainbike
Orienteringløb
Padel
Paralympisk Atletik
Paralympisk Dart
Paralympisk Svømning
Pétanque
Skak
Skydning
Svømning
Tennis
Volleyball

Konkurrencerne foregår torsdag og fredag kun indtil kl. 18.00. Om aftenen hygger deltagerne sig i Arena Nord. Lørdag er finaledag med afslutningsceremoni om aftenen og fest i Arena Nord.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...