Gå til hoved-indhold
08. november 2025 - kl. 18.11

Fra Skygge til Lys - udstillingen fås nu som Kalender 2026

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Fotoprojektet ”Fra Skygge til Lys” om levede liv på kanten kan nu købes som Kalender 2026, hvor salget ubeskåret går til udsatte mennesker i Frederikshavn Kommune.

- Vi har valgt at lave de flotte fotos fra den realistiske hverdagsudstilling ”Fra Skygge til Lys” om til en Kalender 2026. Pengene fra salget af denne vil ubeskåret gå til et projekt for udsatte mennesker i Frederikshavn Kommune. Præcist hvilket projekt er ikke endeligt afgjort men bliver offentligt i begyndelsen af 2026, fortæller Mette Byrgesen Jensen, daglig leder i Frivilligcenter Frederikshavn.

Kalenderen koster 100 kr. og kan bl.a. købes hos:

  • Frederikshavn Kunstmuseum
  • Maskinhallen
  • Sæby Spektrum & Danhostel
  • Skagen Bibliotek (Kulturhus Kappelborg)
  • PARK By Sortkær
  • Padel 99

Samt i  Frivilligcenter Frederikshavns åbningstid: mandag–torsdag fra kl. 10-15. Mail: info@frivilligcenterfrederikshavn.dk og telefon 4033 1216.

Udstilling på rundtur i kommunen
Udstillingen ”Fra Skygge til Lys” hvor 13 fantastiske mennesker med et levet liv en lille smule på kanten selv kommer til orde med fotos fra deres hverdag er stadig på rundtur i Frederikshavn Kommune.

Frem til søndag 7. december er det muligt at se den realistiske hverdagsudstilling på Skagen Bibliotek, Kulturhus Kappelborg. Der er åbent mandag til torsdag fra kl. 08.00-21.00 samt fredag til søndag fra kl. 08.00-18.00.

8. december flyttes udstillingen til Østervrå Idræts- og Kulturcenter, hvor den kan ses frem til midt januar 2026.

Fotoprojektet er et samarbejde mellem borgere i Frederikshavn Kommune, fotograf Heidi Maxmiling, Udsatterådet i Frederikshavn Kommune og Frivilligcenter Frederikshavn.

Udstillingen er støttet af Melsen Fonden, Studsgaard Tryk og PhotoCare Frederikshavn samt eyelab.design med opsætning af kalender.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...