Gå til hoved-indhold
11. august 2025 - kl. 15.08

Golf: Lokale hold rykker op og skal spille om oprykning

  • 1 af 4
  • 2 af 4
  • 3 af 4
    Sæbys førstehold rykkede op i 3. division.
  • 4 af 4
Af: Michael Frederiksen

Det var en god weekend for flere lokale golfhold. Sæby Golfklubs herrer rykker op i 3. division, og Frederikshavn Golfklubs herrer skal spille om oprykning til 2. division. Golfklubben Hvide Klits damer skal ligeledes ud i en spændende oprykningsduel om en plads i 2. division.

Frederikshavns herrer vandt alle seks kampe i 3. divsion og rykker dermed sikkert op i 2. division. I weekenden blev det til sejre på 7-5 ude over Aabybro og 10-2 hjemme over Hjørring.

Puljesejren betyder, at Frederikshavn skal møde Ørnehøj i en spændende kamp om oprykning til 2. division. Mens Frederikshavn havde maksimumpoint (12), vandt Ørnehøj fra Gistrup ved Aalborg sin pulje med "kun" syv point.

Frederikshavns andethold undgik nedrykning fra 4. divison, og tredjeholdet sikrede sig ligeledes endnu en sæson i 5. division. 

Frederikshavns damer vandt deres pulje i Kvalifikationsrækken foran Sæby. Dermed skal Frederikshavn spille om oprykning til 3. division.

Sæbys bedste herrehold sikrede sig oprykning til 3. divison lørdag med en sejr på 10-2 ude over Hvide Klit. 

Andetholdet vandt sin pulje i Kvalifikationsrækken og skal nu spille om oprykning til 5. division. Det sker søndag 14. september i Blåvandshuk.

Sæbys seniorer var søndag ude i en gyser hjemme mod Hjørring om oprykning til 3. division. Det lykkedes Sæby at vinde med 7-6.

- Fra et sportsligt synspunkt har vi haft en fantastisk sæson. Spillernes træningsindsats samt flid til træning og turneringsdeltagelse har hævet niveauet, og det er tydeligt, at det bærer frugt, udtaler Sæby Golfklubs professionelle træner Jakob Borregaard.

Golfklubben Hvide Klits damer vandt sin pulje i 3. division trods en skidt afsluttende weekend. Nu venter Herning i en kamp om oprykning til 2. division. Hvide Klits bedste herrer tager endnu en tørn i 4. division.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...