Hærvejen skal starte i Skagen – for vores fælles fortælling, natur og fremtid
Byråds- og regionsrådskandidat Bjarne B. Madsen (C) har skrevet dette indlæg: Der er noget særligt ved at stå på Grenen, dér hvor Skagerrak og Kattegat mødes, og se ud over havet. Det er her, Danmark begynder – og det er her, Hærvejen bør begynde.
I dag starter Hærvejen officielt i Frederikshavn, men hvis vi tænker i helhed, historie og sammenhæng, bør ruten begynde dér, hvor landet starter.
For Hærvejen er ikke blot en rute. Det er en fortælling – om bevægelse, møder, handel, tro og mennesker, der gennem århundreder har bundet Danmark sammen. Hvis vi vil gøre Hærvejen levende igen som cykel- og vandrerute, må den også fortælle hele historien, og den historie begynder i Skagen.
At lade Hærvejen starte i Skagen handler ikke bare om geografi, men om identitet og sammenhæng. Det handler om at binde vores kultur, natur, erhverv og lokalsamfund tættere sammen. Når man står på Grenen, står man på grænsen mellem to have, men også på begyndelsen af en rejse gennem Danmark. Det er et sted, hvor man mærker bevægelsen og forstår retningen – sydpå. Hærvejen er i sin natur netop den bevægelse. Den følger landskabet, historien og menneskene. Derfor er det naturligt, at den begynder dér, hvor landet gør det.
Fra Skagen vil ruten kunne bevæge sig gennem det karakteristiske klitlandskab, forbi Bunken og videre mod Frederikshavn. Ved Standby kan ruten så koble sig af den eksisterende Nordsøsti og cykelrute 5. Herfra kan den fortsætte mod Ellinggård, Lerbæk og Knivholt Hovedgård – tre steder, hvor natur, historie og kulturarv smelter sammen. Dermed får vi en samlet, sammenhængende rute, som forbinder kyst, kultur og natur – og som giver mening både for turister og for os, der bor her.
Knivholt Hovedgård er allerede et levende centrum for kultur, natur og frivillighed. Lerbæk og Ellinggård fortæller om herregårdskulturen, om håndværk, landbrug og lokale traditioner. Hvis Hærvejen går forbi disse steder, får vi en rute, hvor man kan opleve historien i øjenhøjde. Her kan man gå, cykle, smage, lære og forstå. Og det er netop det, den moderne turist søger – ikke blot seværdigheder, men oplevelser, der hænger sammen og giver mening.
Når man fortsætter sydpå, når man til Østervrå. Her har lokale ildsjæle allerede skabt Hærvejspladsen – et nyt knudepunkt, der samler vandrere, cyklister og lokale. Det viser, hvad man kan skabe, når samarbejde, frivillighed og stolthed går hånd i hånd. Hærvejspladsen er et forbillede for, hvordan en historisk rute kan blive en nutidig løftestang for lokalsamfundet. Hvis Hærvejen forlænges mod Skagen, vil Østervrå få en naturlig rolle som mødested på ruten. Det vil skabe liv og aktivitet – og give hele egnen et nyt udgangspunkt for udvikling.
Frederikshavn Kommunes turismestrategi peger netop på behovet for sammenhæng, samarbejde og helårsoplevelser. Strategien siger tydeligt, at turismen skal bygge på de styrker, vi allerede har: natur, kultur og mennesker. Og at den skal forankres lokalt, så udviklingen bliver bæredygtig – både økonomisk og socialt. At lade Hærvejen starte i Skagen passer perfekt ind i den tankegang. Det er et konkret skridt fra strategi til virkelighed.
Forestil dig et tæt samarbejde mellem turismeaktører i Skagen, Frederikshavn, Østervrå og oplandet – museer, overnatningssteder, festivaler, naturvejledere, håndværkere og lokale producenter. Sammen kan de skabe helårsoplevelser, der bygger på Hærvejens temaer: vandring, kulturarv, natur og fællesskab. Det kunne være guidede vandreture med historisk formidling, lokale madfestivaler, kunsthåndværk langs ruten eller skoleprojekter, hvor børn lærer om historie og natur gennem bevægelse. Hærvejen kan blive den røde tråd, der forbinder alt dette.
For mig handler det ikke kun om turisme, men om udvikling. Om at bruge kultur og natur som drivkraft for vækst og sammenhæng. Vi har i Vendsyssel en kulturarv, som mange misundes os: herregårdene, landskabet, havet, håndværket, og ikke mindst fællesskabet. Hvis vi formår at tænke i forbindelser og skabe samarbejder, kan vi bruge Hærvejen som løftestang for alt det, vi allerede gør godt. For Hærvejen er i sin kerne en historie om samarbejde – en vej, der forbinder mennesker og steder.
Helårsturisme kræver oplevelser, der ikke er afhængige af vejret. Vandring, cykling, formidling og kulturaktiviteter kan tilbydes året rundt. Hvis ruten forankres gennem lokale aktører, kan vi skabe et produkt, som både turister og lokale får glæde af. Det kan være vintervandringer med bål og fortællinger, forårsture gennem herregårdslandskabet, sensommerfestivaler på Knivholt eller historiske markeder i Østervrå. Det handler om at tænke kreativt og langsigtet.
Men for at det skal lykkes, skal samarbejdet være organiseret og vedvarende. Der skal være en fælles forståelse af, at det her ikke er ét projekt, men et fælles løfte. Kommunen, kulturinstitutioner, foreninger og erhverv skal trække i samme retning. Vi har allerede fundamentet: stærke lokale kræfter og en klar strategisk ramme. Nu handler det om at samle kræfterne og skabe noget, der kan vokse over tid.
Hærvejen er også et spørgsmål om identitet. Den minder os om, at vi hører sammen – fra Skagen i nord til Elling, Østervrå og Frederikshavn mod syd. Den kan være et symbol på det, vi gerne vil være som kommune: et sted med sammenhæng, stolthed og retning. Hvis Hærvejen starter i Skagen, får vi en fortælling, som giver mening både lokalt og nationalt. Det bliver en måde at vise, at vores egn hænger sammen – geografisk, historisk og menneskeligt.
Jeg ved godt, at nogen vil spørge, hvad det koster. Men det vigtigste spørgsmål er, hvad vi får ud af det. Erfaringer viser, at vandreruter skaber aktivitet og omsætning. Men værdien er også kulturel. Vi får et projekt, som binder vores byer og landskaber sammen. Vi får en anledning til at samarbejde på tværs. Og vi får noget, vi kan fortælle – en historie om, hvordan vi bruger vores fortid til at skabe fremtid.
Det her handler ikke om at tage noget fra Frederikshavn, men om at give noget til hele kommunen. Frederikshavn vil fortsat være et naturligt knudepunkt for mange, fordi byen har færge, tog og infrastruktur. Men Skagen er begyndelsen. Her kan vi give Hærvejen den symbolik og den kraft, der passer til dens idé. Hærvejen bør begynde dér, hvor Danmark begynder. Så får vi ikke bare en længere rute, men en dybere fortælling.
Når man arbejder med udvikling, opdager man hurtigt, at de stærkeste projekter ikke nødvendigvis er de dyreste, men dem, der skaber ejerskab. Hærvejen kan blive et sådant projekt. Den er stor i sin tanke, men enkel i sin form. Den kræver ikke et nyt museum eller et stort anlæg, men en fælles indsats for at formidle, forbinde og forankre. Det er netop den form for udvikling, vi har brug for – udvikling, der udspringer af det, vi allerede er.
Hærvejen passer også ind i tidens fokus på bæredygtighed. Vandring og cykling er grønne rejseformer, og de tiltrækker et publikum, som værdsætter natur og kvalitet frem for masseforbrug. Når vi inviterer folk til at bevæge sig gennem vores landskab i et roligt tempo, skaber vi respekt for naturen og forståelse for vores kulturarv. Det er både miljømæssigt ansvarligt og økonomisk fornuftigt. Det passer til vores tid – og til vores egn.
Jeg ser Hærvejen som meget mere end en turistvej. Den er en dannelsesrejse. En vej, hvor man mærker, hvad det vil sige at være dansk – i mødet mellem landskabet, historien og menneskene. Hvis vi tør tænke stort og forankre projektet i Skagen, får vi ikke bare flere besøgende. Vi får en fortælling, der styrker vores sammenhængskraft. Vi får et projekt, som både turister og borgere kan være stolte af.
Når jeg taler med folk i Skagen, Frederikshavn eller Østervrå, mærker jeg den samme stolthed. Vi har noget unikt her – et landskab, en kultur og en historie, som er vores egen. Hærvejen kan blive det bånd, der binder det hele sammen. Et projekt, hvor alle kan bidrage – fra erhvervsfolk til frivillige, fra skolebørn til kulturformidlere. Det kræver samarbejde, men det er også netop samarbejdet, der giver mening.
Derfor håber jeg, at vi som kommune, som borgere og som fællesskab tør tage skridtet. Tør sige, at Hærvejen ikke skal begynde i en havn, men ved et hav. Ikke dér, hvor man ankommer, men dér, hvor alt begynder. På Grenen i Skagen. For her mødes to have, men her mødes også fortid og fremtid. Herfra kan man tage det første skridt på en rejse, der fører gennem hele Danmark. Og det er sådan, Hærvejen bør begynde – som en vej, der ikke blot peger sydpå, men fremad.