Har lagt mærke til Nikolaj C. Andersen af en helt anden grund

Ikke fordi han råber højest. Men fordi han ikke gør.

Jeg husker første gang, jeg rigtig lagde mærke til ham. Det var ikke på en scene eller i en debat. Det var i en helt almindelig samtale.

Hvor de fleste måske lige ville nikke og gå videre, blev han hængende. Spurgte ind. Lykkedes med faktisk at lytte. Ikke bare vente på sin tur til at tale. Og det siger egentlig ret meget om ham.

For Nikolaj er typen, der tager tingene alvorligt – også når der ikke er kamera på. Han er typen, der ikke slipper en problemstilling, bare fordi den er besværlig. Og han er typen, der bruger sin tid på mennesker – ikke bare på meninger.

Han kunne sagtens passe sit eget. Passe sin hverdag og lade politik være noget, andre tager sig af. Men det gør han ikke. For han har set, hvordan beslutninger nogle gange bliver truffet langt væk fra dem, det handler om.

Og han har besluttet sig for, at det kan gøres bedre. Ikke med store armbevægelser. Men med almindelig ordentlighed. Med viljen til at lytte. Og modet til faktisk at handle bagefter.

Han er ikke perfekt. Og det tror jeg faktisk er en styrke. For han ved godt, at han ikke har alle svarene. Men han er klar til at finde dem – sammen med dem, det hele handler om.

Hvis du spørger mig, så er det den slags mennesker, vi mangler flere af. Nogle, der ikke stiller op for sig selv. 
Men for noget større.

Hvis du bor i Nordjylland, så håber jeg, du vil overveje at sætte dit kryds ved Nikolaj C. Andersen. Det gør jeg, fordi vi har brug for flere, der arbejder, og færre, der larmer.