Gå til hoved-indhold
30. maj 2025 - kl. 10.05

Hvad venter vi på? Lad os få skabt det ungehus

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Byrådsmedlemmerne Christina Lykke og Tina Kruckow (begge SF) har skrevet dette indlæg: I SF har vi længe kæmpet for et nyt ungehus i Frederikshavn midtby – og det blev besluttet ved sidste års budgetforhandlinger, at der skal findes en samlet løsning for børn og unges fritid med et ungehus i Frederikshavn midtby. Det er vi glade for. Men nu spørger vi igen: Hvad venter vi egentlig på?

Der er brug for handling – ikke mere tøven. Vi skylder de unge og de ansatte på fritidsområdet at komme videre.

- Et ungehus i midtbyen skal være et trygt, inkluderende fællesskab for unge – også dem over 18 år.

- Et sted, hvor man kan hænge ud, få hjælp, spille musik, skabe noget, finde ro – og finde hinanden.

- Et sted, der samler flere kommunale tilbud under ét tag med fritids pædagogisk personale, som skaber sammenhæng og mening i de unges liv.

Der skal findes en adresse i midtbyen – og lad os komme i gang.

Vi i SF står klar til at tage ansvar – sammen med de dygtige ansatte indenfor området og de unge selv.

Ses vi til Open by Night i gågaden i Frederikshavn? 

SF har slået teltet op med temaet "Hvad venter vi på? – Lad os få skabt det ungehus!"

Find os ved Tordenskioldstatuen.

Kom og sig hej og deltag i vores konkurrence med lodtrækning om en fed præmie.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...