​​​​​​​AIDS-Fondets direktør: - ​​​​​​​Jeg skjulte i mange år, at jeg havde hiv

- Når jeg tænker tilbage i dag, kan jeg godt se, at når jeg syntes min sidekammerat var sød, så var det en anden måde end at ville være ven med ham. Jeg havde en fascination af ham, fortæller Lars Christian Østergreen til journalisten Bjarne Henrik Lundis i podcastserien ”Om at leve med hiv” på Regnbueland.

Men dengang kendte Lars Christian Østergreen ikke noget til det at være bøsse.

- Jeg havde ikke nogen andre bøsser, jeg kunne spejle mig i. Jeg tænkte, at det at være homoseksuel ikke var noget, jeg kunne være. Det var nok bare en fase, der gik over. Det var dog først, da jeg var 14-15 år, at det gik op for mig, at det at være bøsse var noget, som leve som. De andre kammerater fik pigekærester, og jeg kunne mærke, at jeg var anderledes, for det var ikke noget, som jeg var voldsomt engageret i, husker Lars Christian Østergreen.

Han sneg sig ind på det lokale bibliotek i Frederikshavn og fandt frem til Pan Bladet, dengang medlemsblad Landsforeningen for bøsser og lesbiske, LBL, i dag LGBT+ Danmark.

- Jeg sugede alt til mig og syntes, at det var fantastisk. Jeg opdagede, at der var et bøsse- og lesbisk miljø, og at der var andre, der var ligesom mig, husker han.

Var bange for forældrenes reaktion
Det var først, da han senere flyttede til Aalborg og blev kærester med Thomas, at han fortalte andre, at han var til fyre.

- Jeg fortalte det først til min moster, at jeg er bøsse og aftalte med hende, at hvis det gik helt galt med mine forældre, at så kunne jeg holde jul sammen med hende og min onkel. I dag kan jeg godt se, at det var helt skørt. Men jeg tænkte dengang, at min mor og far ville slå hånden af mig, og at de ikke ville acceptere det. Jeg skrev et langt brev til mine forældre om, at jeg er bøsse, og at jeg var kærester med Thomas, og at jeg havde det godt. Og så fortalte jeg min mor, at jeg har lagt et brev til dem hos min moster.

- Min mor ringede til mig og sagde, at hun syntes, at det var fint, at jeg er bøsse, og at de glædede sig til at møde Thomas. Min far er nordjyde, og da min mor havde sagt det til ham, sagde han: Det behøver vi ikke at tale mere om, for det er jo sådan, at det er. Senere fortalte min mor mig, at hun da altid havde vidst, jeg er bøsse, men at jeg selv skulle opdage det. Det er også den rigtige måde at gøre det på, lyder det fra Lars Christian Østergreen.

Senere flyttede han til København og fik arbejde i Københavns Kommune. Da han havde et aktivt sexliv, blev han regelmæssigt testet for hiv. Han var nemlig bange for at blive smittet med sygdommen.

- Men det var heldigvis ikke noget, husker AIDS-Fondets direktør.

Smittet med hiv
Men da han den næste gang skulle testes for hiv, havde han en fornemmelse af, at noget var galt.

- Jeg havde nemlig haft en voldsom influenza og havde googlet mig frem til, at det godt kunne være et tegn på, at jeg havde hiv. Jeg gik derfor til min egen læge og blev testet, men det var lidt for tæt på, hvor det kunne være sket, så testen var negativ. Men der var stadig noget, der nagede i mig, så jeg gik ind til Checkpoint - AIDS-Fondets egen klinik - og blev testet. Og her viste testen sig at være positiv, husker Lars Christian Østergreen.

Han ringede derfor til sin gode ven Jakob, der også havde hiv, og spurgte ham, om han var hjemme. ”Ja, du kommer med det samme”, lød det fra vennen Jakob.

- Da jeg kom hjem til Jakob, kom reaktionen og jeg brød grædende sammen. Jeg tænkte, at nu får jeg aldrig mere end en kæreste, for der er ikke nogen, der vil have en kæreste med hiv. Jakob fik samlet mig op og gav mig de kram, der skulle til. Han var en rigtig god ven, understreger Lars Christian Østergreen.

Han bebrejdede sig selv, hvorfor han ikke havde taget et kondom på og var blev smittet med hiv.

- Jeg kan huske, at jeg tænkte: Hvorfor skulle jeg lægge samfundet til last. På det tidspunkt var hiv-medicinen nemlig meget dyr. Når jeg tænkte mere på samfundsøkonomien end på mit eget helbred, tror jeg, at det skyldtes, at jeg så hiv som en infektion på linje med alle de andre, som jeg havde haft. Jeg fik nemlig som 7-årig konstateret lungesygdommen Cystisk Fibrose, forklarer Lars Christian Østergreen.

Fortalte kun få, han havde hiv
Da han for 12 år siden blev smittet med hiv, gjorde han sig mange tanker om, hvem han ville fortælle det til.

- Jeg havde ikke lyst til at fortælle det til ret mange, at jeg havde hiv, og i første omgang var det kun til mine allernærmeste venner. Jeg fortalte det også til de sexpartnere, jeg havde, at jeg havde hiv, så de var forberedte på det. Jeg oplevede, at nogle valgte mig fra på grund af det. De ville ikke have sex med en som mig, der havde hiv, selv om jeg var velbehandlet. Men ellers talte jeg ikke om, at jeg havde hiv, heller ikke til min familie, fordi jeg ikke selv var nervøs over at have fået sygdommen, og jeg ønskede ikke at gøre andre nervøse, forklarer Lars Christian Østergreen.

Stod frem som hiv-smittet for familien og for offentligheden
Det var først, da han for fire år siden fik jobbet som direktør i AIDS-Fondet, at han fortalte det til sin familie - og i offentligheden - at han var smittet med hiv.

- Jeg gav et større interview om, at jeg havde hiv, og så var jeg nødt til at fortælle det til mine forældre. Jeg tog derfor en weekend op til Frederikshavn og ville her fortælle det til dem. Men jeg gik hele tiden om den varme grød og fik ikke sagt noget. Først lige før, at interviewet skulle offentliggøres, ringede jeg til min mor og fortalte, at jeg var hiv-smittet. Jeg sagde til hende, at hun ikke måtte være nervøs, og at jeg havde det godt og var velbehandlet. Hun sagde til mig: Er det bare det! Da er min mor nordjyde: Der er ikke noget, der hidser hende op. Og så sagde hun: Jeg arbejder i sundhedsvæsenet og ved, at når man lever med hiv og er velbehandlet, at så er ikke noget problem, fortæller Lars Christian Østergreen.

Færre ny smittede, men hiv stadig et samfundsproblem
Han fortæller, at antallet af ny hiv-smittede er faldet meget i de senere år.

- Vi er et rigtig godt sted her i Danmark i forhold til hiv, og vi tror, vi kan stoppe antallet af nysmittede i 2030, lyder det optimistisk fra AIDS-Fondets direktør.

Selv om vi har fået kombinationsbehandlingen og man dermed kan leve et nogenlunde godt med hiv, så betyder det dog ikke, at hiv-smittede ikke har nogen problemer, understreger Lars Christian Østergreen.

- Der er de unge, som bliver smittet og er bange, og de oplever stadig en stigmatisering. Desuden er der dem, der har været smittet med hiv i mange år, og som har haft mange følgesygdomme. De har meget med i bagagen og har oplevet dengang, hvor der var mange bøsser, der døde. De mistede kærester og mange venner, og de gik næsten til begravelser hver uge, mens de var i 20’erne, hvor de ellers skulle leve deres liv. Så der er stadig behov for, at politikerne tager sygdommen alvorligt, lyder det fra Lars Christian Østergreen, direktør for AIDS-Fondet.