Gå til hoved-indhold
25. november 2019 - kl. 00.11

Juletiden er en udfordring for dem med cøliaki

  • 1 af 2
    FOTO: Privat
  • 2 af 2
    Betina Munk planlægger en glutenfri fællesspisning i december.
Af: Betina Munk

Betina Munk, Jerup, blogger på Kanal Frederikshavn. Hun udgav i sommer bogen "Glutenfri livsstil". Hun har cøliaki og lever en glutenfri tilværelse.

Nu er der ikke længe til jul, og det sætter altid en masse tanker i gang hos mig. Har jeg nået det, jeg ville? Er jeg den udgave af mig selv, som jeg ønsker at være? Og hvad er vigtigt for mig nu og fremover?

De værdier, vi alle har, er jo i virkeligheden meget forskellige. For mig er værdier som kærlighed, respekt og forståelse især vigtigt. Ikke alle har dette i deres liv, og tit tænker jeg på, om det egentlig er "luksusproblemer".

For mig er mine værdier vigtige, og med det sagt mener jeg altid, at vi alle må huske på, hvor godt vi egentlig har det. Der er masser af mennesker, både tæt på os og langt væk, som har deres egne problemer at slås med, store som små.

Der jo ingen tvivl om, at juletiden med fællesspisninger er en udfordring for dem med cøliaki, men heldigvis kan jeg personligt altid løse disse udfordringer ved at være forberedt, så det er mit eneste jule-råd til jer, der lever glutenfrit.

Men der er nogle mennesker, som slet ikke har de "luksusproblemer", som jeg har. Helt enkelt fordi de lever et andet liv.

Jeg synes, at det er vigtigt, at vi husker at stoppe op midt i travlheden og sætter pris på alt det gode, vi har i vores liv. Er opmærksomme på de mennesker omkring os og husker på, at kærlighed og en venlig gestus er meget mere værd end de flotte og dyre gaver, vi kan købe os til.

Mange, der lever glutenfrit, sukker efter især småkager i den søde juletid. Jeg kan med glæde meddele, at Café Empire i Frederikshavn sælger både pebernødder, vaniljekranse, klejner og norske klejner forskellige datoer i december. Det er først til mølle, så I må lige holde jer opdateret via de sociale medier.

Jeg har intentioner om at holde en glutenfri fællesspisning i december, så hold øje med min profil på de sociale medier, såfremt det har interesse.

Husk nu på, at som jeg skrev i mit sidste indlæg, så kan I også sagtens selv bage. Det er hyggeligt, hvis I skaber rammerne og måske nye traditioner med dem, I elsker.

Find opskrifter og læs mere her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...