Gå til hoved-indhold
27. juni 2026 - kl. 12.06

Kondibingo er en hjertesag for Hulsig 

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Motion er godt for både sjæl og krop, siger den medicinske ekspertise - og så må det godt kombineres med lidt spænding og hyggeligt samvær. Det er filosofien bag de traditionsrige kondibingo-aftner i Hulsig.

Lige så længe nogen kan huske, har Hulsig Borgerforening arrangeret kondibingo hver mandag aften i skolernes sommerferie. I år går det altså løs mandag 29. juni, og sidste omgang er mandag 3. august. Deltagerne sendes afsted kl. 19.00 fra stationspladsen i Hulsig, som er det naturlige samlingspunkt midt i landsbyen.

Princippet er enkelt: den lokale borgerforening sørger for at udlægge en rute på 3-4 km. Deltagerne kan købe bingoplader for 5 kr. pr. stk. Undervejs på ruten kan de krydse de numre af, som er anbragt på 15 forskellige poster.

Tilbage ved udgangspunktet vanker der præmier for en fyldt række (10 kr.), to rækker (50 kr.) og for fuld plade får man 100 kr. I en tid med prisstigninger for de fleste varer er det bemærkelsesværdigt, at disse beløb har været uændrede i flere årtier.

Alligevel er arrangementet så viseligt indrettet, at der i gennemsnit bliver et lille overskud til borgerforeningens drift, hvilket naturligvis glæder foreningens kasserer og næstformand, Niels H. Bünemann.

- Hvad vi tjener på kondibingo, bliver typisk brugt på arrangementer, hvor borgerforeningen står for et gratis traktement. Deltagerne i kondibingo får selv glæde af det, da vi den første og sidste mandag hvert år byder på kaffe og kage, når ruten er tilbagelagt, siger borgerforeningens kasserer.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...