Gå til hoved-indhold
112
03. november 2020 - kl. 10.11

Midt om Natten: Ekstra forestilling i Arena Nord

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Kanal Frederikshavn

Salget af billetter til Kim Larsen-musicalen Midt om Natten i Arena Nord går så godt, at Arena Nord nu satser på en ekstra forestilling i Frederikshavn.

Først skulle musicalen have været opført i marts 2020, men den blev desværre aflyst på grund af COVID-19.

Til april 2021 gennemføres opførelsen af den berømte musical med nu hele fire forestillinger. De tre første - fredag 9. april og to forestillinger lørdag 10. april - er for længst sat i salg. Nu går den fjerde forestilling også i salg – søndag 11. april.

- Billetsalget til de tre første forestillinger er gået så godt, at vi heldigvis har muligheden for at sætte den fjerde forestilling i salg. P.t. er der solgt små 1.700 billetter til de tre forestillinger, og vi forventer, der vil blive en form for corona-begrænsning på forestillingerne, og derfor åbner vi nu op for den fjerde forestilling, oplyser direktør Per Malmberg, Arena Nord.

Interessen for musicalen Midt om natten og Kim Larsens og Gasolins hits er overvældende over hele landet, og det har derfor ikke skortet på opfordringer til at sætte musicalen op igen.

Til at løfte genopsætningen er det lykkedes producenterne at samle et stærkt hold af både rutinerede og nye performere. Holdet tæller blandt andre Gustav Wolter, der i 2018 fik sit gennembrud i rollen som den oprørske Benny, der i filmen blev spillet af Kim Larsen selv. Derudover kan publikum opleve Allan Mortensen som vagabonden Tusindfryd, Jimmy Jørgensen i dobbeltrollen som brugtvognsforhandleren Charles/Rockerleder. Stortalenterne Lea Thiim Harder spiller rollen som den søde som Susan Himmelblå – og desuden medvirker et stort ensemble og band, der tilsammen tæller mere end 30 personer.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...