Gå til hoved-indhold
10. april 2026 - kl. 11.04

ME Production byder ind på leverancer til arktiske patruljeskibe

  • 1 af 1
    Kim Pedersen, CCO hos ME Productions. Foto: ME Productions.
Af: Marcus Linkhorst

Det vil få betydning for beskæftigelsen i Frederikshavn, hvis ME Production får lov til at levere, lyder det.

Danmark opruster massivt på forsvarsområdet i disse år. 

Der bruges markant flere penge, værnepligten udvides, og der skal blandt andet samles arktiske skibe i Frederikshavn, der skal øge Danmarks tilstedeværelse i Arktis og Nordatlanten. 

Og netop de arktiske skibe byder ME Production fra Frederikshavn nu ind på at levere til. Det skriver de i en pressemeddelelse. 

Og det vil få stor betydning lokalt, hvis de skal levere til dem, lyder det. 

- Hvis vi får muligheden for at levere til de arktiske patruljeskibe, vil det have betydning for beskæftigelsen her i Frederikshavn. Det er specialiserede kompetencer, som vi har opbygget gennem mange år, og som vi gerne vil udvikle videre lokalt", siger Kim Pedersen, CCO hos ME Production, i pressemeddelelsen. 

ME Production er Danmarks eneste producent af større reduktionsgear til fremdrivningssysteme og har i over 50 år haft produktion i Frederikshavn. I dag er de 100 procent ejet af rederiet Torm, men det giver mening at bringe de lokale kompetencer i spil, mener Kim Pedersen. 

- Det bidrager både til forsyningssikkerhed og til at fastholde og udvikle arbejdspladser i området. 

ME Production vil nu åbne dørene for samarbejdspartnere og intressenter for vise produktionen og give indblik i, hvordan deres kompetencer kan bruges. 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...