Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
02.01.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

Millionpulje venter nu på maritime ansøgninger

Hauschildt Marines anlæg demonstreres her af Poul Fuglsang Petersen, der er leder af Hauschildt Marines kontor i Skagen, og Jonathan Ingmar Arvid Jaeger, designer og 3D-specialist. Foto: Anne Falck
FiskeriLAG Nord, som støtter op om udvikling af de maritime erhverv i Hjørring og Frederikshavn kommuner, har nu åbnet nu for endnu en ansøgningsrunde.

 

Her kan virksomheder i de to nordjyske kommuner søge om økonomisk støtte til maritime projekter, der understøtter det lokale erhvervsliv og bidrager til vækst og beskæftigelse.

FLAG Nords bestyrelse forventer i 2022 at indstille maritime projekter til økonomisk støtte med minimum 1,5 millioner kroner, skriver TV2 Nord.

Den nuværende ansøgningsrunde løber fra 20. december 2021 til 25. februar 2022.

En af de virksomheder, som har fået økonomisk støtte fra FiskeriLAG Nord, er Hauschildt Marine A/S, som har afdelinger i Skagen og København.

Virksomheden fik mulighed for som nogle af de første herhjemme at tage 3D-scanningsteknologi i brug ved gennemgang af ombygningsprojekter på skibe.

Skibsingeniørvirksomheden fik en klar markedsfordel, da de i 2017 som nogle af de første herhjemme kunne anskaffe sig en avanceret 3D-scanner til brug for opmåling og indsamling af data om skibskonstruktioner.

Hauschildt Marines indførelse af 3D-scanningsteknologien blev støttet med godt 140.000 kroner fra FiskeriLAG Nord.

3D-scanning er en teknologi, der i de senere år har oplevet en kraftig stigning og i dag bruges mange steder, ikke kun indenfor den maritime branche, men også blandt landbaserede bygge- og entreprenørfirmaer.

Som et af de første skibsingeniørfirmaer, der gjorde brug af 3D-scanning indenfor det maritime, gav det Hauschildt Marine mulighed for at sætte sig i en førerposition på området.

- Det betyder, at vi i dag har scannet flere end 250 skibe og dermed har opnået en væsentlig erfaring med teknologien, fortæller Poul Fuglsang Petersen, der er leder af Hauschildt Marines kontor i Skagen til Fiskeri Tidende.

Den første kunde, som den nordjyske virksomhed tog 3D-teknologien i brug sammen med, var DFDS, og siden har Hauschildt Marine arbejdet med de fleste af de store rederier herhjemme.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Anne Falck

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close