Sæbys kulturarv fortjener mere respekt
Lars-Henrik Hyttel, Helmuth Kroer og Per Østergaard, alle medlemmer af Sæby Bevaringsforening, har skrevet dette indlæg: Sæby er ikke længere blot endnu en dansk købstad. Byen er nu officielt udpeget som en af Danmarks historiske bymidter – en national kulturperle på allerøverste hylde, side om side med byer som Ebeltoft, Ribe og Viborg. Faktisk er Sæby den eneste by nord for Viborg, der har opnået denne særlige anerkendelse.
Det forpligter ikke kun borgere og grundejere, men i høj grad også politikere og forvaltning, når der gives nedrivnings- og byggetilladelser i de mest følsomme kulturmiljøer.
Desværre må man konstatere, at der gennem en årrække har været en tendens til, at der mange steder har kunnet bygges næsten hvad som helst og næsten hvor som helst. Resultatet er, at flere af byens historiske miljøer gradvist mister den sammenhæng og identitet, som netop gør dem værdifulde.
Nu er den gal igen. På både Jakob Severins Vej og Hans Aabels Vej oplever vi nye sager om nedrivning. Der er allerede igangsat nedrivning, og samtidig er der søgt om tilladelse til at nedrive arkitekt Harald Nielsens barndomshjem. Det er bekymrende udviklinger i et område, der af mange betragtes som "Sæbys Hasseris" - et kvarter med en særlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi, hvor husene tilsammen fortæller en historie om byens udvikling og som er udnævnt til værdifuldt kulturmiljø.
Det mest tankevækkende er, at ansøgeren bag den seneste sag tidligere har opført en bygning i området, som efter manges opfattelse minder mere om en koldkrigsbunker end om et hus, der naturligt indgår i kvarterets arkitektur. Huset kan have mange kvaliteter i sig selv, men det fremstår som en åbenlys fejlplacering i netop dette miljø.
Kulturmiljøer dør sjældent af ét fejlgreb. De dør af summen af mange små fejlgreb, der hver især blev accepteret, fordi man vænnede sig til det forrige.
Vi mener ikke, at man skal forhindre udvikling. VI mener heller ikke, at alle gamle huse nødvendigvis skal bevares for enhver pris. Byer skal udvikle sig, og der skal være plads til både nedrivning og nybyggeri.
Men det mindste, man kan forlange, er respekt for omgivelserne.
Når der bygges nyt i et så følsomt kulturmiljø som Jakob Severins Vej og Hans Aabels Vej, bør man træde et skridt tilbage og spørge sig selv, hvordan det nye byggeri kan tilpasses den eksisterende bygningsmasse. Ikke nødvendigvis som en kopi af fortiden, men som en naturlig videreførelse af den historie, området allerede fortæller.
En af de vigtigste opgaver i de kommende år er at få udarbejdet en bevarende lokalplan for Sæbys historiske byområder. Bevaring handler ikke kun om enkelte huse, men om de samlede bymiljøer, hvor bygninger, gaderum, haver, hegn og udsigter tilsammen skaber den særlige identitet, som gør Sæby unik.
I årtier har fokus ofte været rettet mod udvikling, vækst og enkeltstående byggeprojekter. Men når historiske miljøer gradvist ændres gennem nedrivninger og byggerier, der ikke tager hensyn til helheden, risikerer byen at miste de kvaliteter, som gør den værd at besøge, bo i og være stolt af.
En bevarende lokalplan skal derfor ikke være et værn mod udvikling, men et redskab til at sikre, at fremtidens udvikling sker med respekt for de kulturhistoriske værdier, som generationer før os har skabt.
De bygninger, der opføres i dag, er ikke midlertidige. De er tænkt til at stå i årtier – måske i generationer. Derfor har vi et ansvar over for dem, der kommer efter os.
Sæby har fået en national anerkendelse, som kun ganske få danske byer nyder godt af. Den status er ikke blot en ære. Den er en forpligtelse. Lad os begynde at handle derefter.
Rapporten om Sæbys udnævnelse kan læses her fra side 140.
