Sessan-modellen brugt flere steder efter FDF Landslejr 1972

Da lejren sluttede 9. juli 1972, blev færgen for anden gang skilt ad, og på to lastbiler fragtet tilbage til Frederikshavn, hvor den blev opmagasineret i Villy Hansens minkhal på Skolevangsvej i Elling.

Men hvad skulle færgen nu bruges til? Det var der vist ikke rigtig nogen, der havde tænkt på.

Da man skulle forberede Sommerfesten i 1973 fik én den lyse idé, at man kunne leje færgen ud til Restaurant Møllehuset. Som sagt så gjort. David Nyborg Kristensen fik med sine sædvanlige gode talegaver overbevist restauratøren om, at det var en god idé, og færgen blev igen læsset på et par lastbiler og fragtet fra dens hi i i Elling til Møllehuset og for tredje gang samlet og opsat udenfor restauranten, langs med Bangsbo å. Der blev sat borde og stole op inde i skibet, hvor der på lejren i 1972 havde været sovesal med hængekøjer, og Møllehusets gæster kunne så nyde en kop kaffe eller en god middag inde i skibet.

For at gæsterne nemmere kunne få adgang til restauranten, blev der i den ene side skåret to indgangsdøre. Det gjorde lidt ondt at se vores skib sådan blive maltrakteret, men der var jo penge i det!

Som jeg husker det blev, det ikke den helt store succes for Møllehuset. Tror ikke ligefrem, at alle borde blev booket  – det var stadig det, der foregik i Møllehusdalen, der trak i folk.

Efter sommerfesten var det så hensigten, at færgen igen skulle skilles ad og tilbage til Elling, men det flaskede sig således, at Bangsbo Museet nogle dage efter skulle have indvielsesreception for sin nye søfartsafdeling, og de fik derfor den fremragende idé, at færgen skulle stå på Bangsbo Museets gårdsplads, og selve receptionen skulle foregå inde i skibet.

Vi var nogle stykker, der fik til opgave at flytte færgen dertil. Der var ikke rigtig nogen af os der - for at sige det som det var - gad at skulle til det store arbejde med først at skille færgen ad og derpå sætte den op igen. Jeg tror, det var Per Melchiorsen, en vordende ingeniør, der fik den glimrende idé, at vi kunne nøjes med at skille den ad i to dele, og så på nogle palleløftevogne køre den op på Bangsbo.

Vi mødtes derfor en fredag aften ved 19-20 tiden og vi fik at vide, det nok ville vare et par timer. Det gjorde det til den gode side. Jeg husker, vi drak morgenkaffe ved 8-tiden på terrassen i Pers hjem på Holmbovej, da vi var færdige, så det tog en hel nat.

Det første stykke vej gik fint, men da vi kom forbi Løverne ved indgangen til Bangsbo Museet og først skulle have færgen igennem porten og derefter henover de toppede brosten, opstod der problemer. De små hjul på palleløftevognene var ikke ligefrem glade for at skulle køre henover de toppede brosten. Vi spændte derfor Pers grønne VW-boble foran som trækkraft. Det kostede en kofanger. Men efter megen møje og besvær kom færgen på plads og var - efter de to dele var blevet samlet - klar til at modtage de fornemme receptionsgæster.

Det var lidt af en begivenhed med en færge i gården på Bangsbo. Der var billeder og artikler i flere aviser og selveste Billed-Bladet, som dengang havde en serie, "Danmark set fra luften", med fotos af luftfotografen Torkil Balslev, havde et stort foto af færgen i Bangsbos gård.

Efter receptionen blev færgen igen skilt ad, og Bangsbo Museet tilbød, at den kunne blive opmagasineret i laden, men det viste sig at det ikke lod sig gøre, da de fleste af sektionerne var for store til at kunne gå gennem ladeporten. Derfor havnede den igen i minkhallen i Elling.

Men sørme, om den ikke en gang mere kom frem i dagens lys. I december 1973 blev den udlejet til Hjørring Handelsstandsforening  og opstillet på "Fællesmarkedet", Østergade 53-55 i Hjørring. Ifølge en artikel i Vendsyssel Tidende fra 16. december 1973, med overskriften: "STORT JULESKIB – få passagerer" havde Østbyens handlende gjort et kup med den store model af færgen Prinsessan Desireè, men publikum svigtede, og man håbede på bedre besøg, når der kom orkester på pladsen, hvor der kunne købes juletræer, glögg og æbleskiver mv. Om der kom flere ugen efter, har jeg ikke kunnet få verificeret.

Efter turen til Hjørring blev færgen igen skilt ad og fragtet til minkhallen i Elling, hvor den stod i flere år, indtil der igen var landslejr i 1976.

FDF var nu blevet sluttet sammen med pigernes forbund FPF, og der blev holdt en stor fælles lejr, under temaet ”Fri så det mærkes”. Her var den forholdsvis nystiftede kreds Elling FDF/FPF med, under ledelse af Villys kone, Mary, og de valgte at bygge en cowboyborg som bolig. Matrialerne fra færgen stod stadig i minkhallen og samlede støv, så derfor blev en del af disse genbrugt til cowboyborgen og resten blev kasseret.

Færgen var hermed en saga blot, men det var spændende at være med til at bygge den, at være på lejr med den, at være med til at sætte den op igen året efter og flytte den til Bangsbo Museet. En tid, man aldrig glemmer.