Gå til hoved-indhold
11. maj 2025 - kl. 11.05

Nej til lukning af Rådhuscentret – det er de ældres sted

  • 1 af 1
    Tina Kruckow: - Tag mit politiske vederlag – det er ikke stort, men jeg giver det hellere end at lukke det sted, som betyder så meget for så mange ældre.
Af  Tina Kruckow

Byrådsmedlem Tina Kruckow (SF) har skrevet dette indlæg: Som politiker og social- og sundhedsassistent siger jeg klart nej til, at Rådhuscentret skal lukkes eller gøres helt frivilligdrevet. Det er ikke bare et hus – det er de ældres hverdagsliv, fællesskab og livskvalitet.

Jeg har selv besøgt stedet flere gange og mødt liv, glæde og stærke fællesskaber. Det her sted kan ikke bare overtages af frivillige.

Ja, frivillighed er vigtigt – men det her kræver trygge rammer og stabilitet.

Derfor er mit budskab til Social- og Sundhedsudvalget, som skal træffe beslutningen i den kommende uge: Bevar Rådhuscentret. Tag mit politiske vederlag – det er ikke stort, men jeg giver det hellere end at lukke det sted, som betyder så meget for så mange ældre.

Besparelsen må findes et andet sted. Et sted, hvor det ikke koster vores ældre det fællesskab, de har fortjent efter et langt livs bidrag til vores samfund.

Alle ældre fortjener et værdigt ældreliv.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...