Plejehjem skal genåbnes: "Længst muligt i eget hjem" en kæmpe fejl

Men nu ved vi jo alle, at politikerne står på spring, og de vil gerne vælges. Tilliden til politikerne har været dalende over flere år - og med god grund. Og jeg undres faktisk over, at de ikke for længst har set skriften på væggen omkring ældreplejen.

Det kræver mod, og det kræver erkendelse, at vi nu skal se i øjnene, at sådan, som vi har indrettet vores samfund, det gør os syge. Der er alt, alt for meget stress, og alt for lidt ro og tid til fordybelse. For lidt tid til, vi ser hinanden i øjnene og gør noget gennemgribende anderledes.

Plejehjemmet skulle aldrig have været lukket. Det er en kæmpe fejl, med sloganet "længst muligt i eget hjem", for de, der sidder i de hjem, de svigtes i den grad. Og de er meget sårbare og har for de flestes vedkommende store komplekse behov for hjælp.

Tidligere havde de været på plejehjemmet, hvor der også blev effektiviseret, da jeg var ansat der, men vi skulle trods alt ikke styrte rundt  fra den ene ende af kommunen til den anden.

Vi skulle dokumentere, men slet slet ikke som i dag, hvor de ansatte bruger mere tid på tablets og i biler og på cykler, end de bruger ved borgerne.

Prøv lige at se på den mentale sundhed. Hvad tror I ikke det koster kommunen, at mennesker blive syge af arbejdet?

At ældre sidder overladt til sig selv. Mange har depression og er underernærede. Det eneste menneske, de ser i hverdagen, er en forhastet hjemmehjælper, der selv er mentalt kørt ned og skal skynde sig videre. Så der bliver ikke den lille personlige omsorg, der måske gør, at hjælperen opdager, at her er der en borger, der har et overset behov.

De ældre sidder i hjemmet og bliver dehydrerede, for de glemmer at drikke, og hjælpen ser ikke, at hov, der er én her, der ikke har fået væske nok, de skal jo skynde sig . Der kommer også konstant nye, som ikke kender borgeren, ikke taler dansk, ikke ved, hvad de skal lave - og også nogen, som slet ikke skulle arbejde med mennesker.

På plejehjemmet var man også presset nogle gange, men ikke mere end at man havde overblikket, og man kiggede lige ind, når man gik forbi, for at sikre sig, at den ældre havde fået drukket, eller at der var styr på det hele.

Man havde som personale en kollega i nærheden. Man skal vist være både døv og blind, hvis ikke man kan se, at sådan som det fungerer, hvor folk blive syge og borgerne svigtes, det fungerer ikke.

Så kom Leve-bo, og så troede vi det blev løsningen, der skulle bages og laves mad i fælleskøkken-området. Men nu er der sparet så meget, at der stort set ikke er personale, der har tid at lave mad. Og de borgere, der får plads der, de er så dårlige, at de bare sidder passive og - undskyld mig - næsten bare opbevares den sidste tid.

Fra starten var intentionen, at borgerne måske kunne være lidt med i køkkenet. Og de ville få sanseoplevelsen af madlavning, duften af nybagt brød eller en flæskesteg i ovnen. Men de er jo for dårlige til at hjælpe. Og personalet er stressede og presset til det yderste, så madlavning bliver derefter. Og ikke nok med det, så betaler borgerne spidsen af en jetjager for maden.

På plejehjemmet havde vi et køkken, som fungerede fantastisk. Dygtige ansatte og veltillavet mad, som vi fik med madvognen. Vi spiste altid mindst en ansat sammen med de ældre. Så man kunne jo se, om de fik noget. I dag er der mange flere underernærede ældre. Spørg dig selv hvorfor?

De sidder alene med mad, der kommer måske fra frost eller varm, men de har mistet lysten til den, for de ser ingen, og dem, de ser, har drøntravlt.

Jeg vover den påstand, at vi er fuldstændig galt på den. Vi skal tilbage til det, der var, hvor der var plejehjem.

Og jeg vil påstå, det på den lange bane er billigere. Vi skal ikke bruge 100 biler, og vi skal ikke stresse rundt på vejen, vi har én computer og der er et kontor, vi kan dokumentere, når der lige er tid. Vi skal ikke have 100 tablets og starte dem op ustandseligt.

Vi kan opbygge relationer til kolleger og borgere, hvilket er vigtigt for menneskers trivsel. Vi er flokdyr og ikke egnede til at piske rundt alene på landevejen, Den mentale sundhed er i fare, og vi skal i den grad turde indrømme, at her er der vist sket et skred, og vi må erkende, at vi skal genoverveje hele måden at indrette vores ældrepleje på.

Så stem nu på én, der tør og har mod til at genoverveje området.

Jeg ser selv sådan på det, at jeg begriber ikke, hvis de tør lade være at ændre det, Hvorfor taler vi om bleer med elektroder, der styres via app? Dt er da virkelig underligt, at så mange mennesker i dag skal have ble på. Det skyldes udelukkende mangel på folk. som lige kan hjælpe en på toilettet.

Nogen steder her i kommunen er der eksempelvis stort set intet personale om natten, så de, der skal på toilettet, tvinges til at bruge ble og tisse eller det, der er værre i bleen. Spørg lige jer selv, om i har lyst til at afslutte livet sådan?

Vi kan simpelthen ikke være det bekendt. Og det koster mere på den lange bane, hvis vi ikke ændre det.

Tænk også på alt det, der forlanges, at folk skal ændre i hjemmet. Ikke nok med, de ikke kan komme på plejehjem, de kan heller ikke få hjælp i hjemmet, for det er af den ene eller anden grund forkert indrettet, og så må de ansatte jo ikke arbejde der.

Jeg bliver så ked af det, frustreret og rasende, når det er så klokkeklart, at folk svigtes hver dag.

Og lad nu være med at tro, at vi så skal ordne det med masser af private plejehjem, hvor folk skal tilkøbe alt muligt. Det er ikke vejen frem, men en kombination af offentlige og private tilbud kommer vi jo nok ikke uden om. Og det er også fint nok med private på området, hvis det ikke er folk, der kun starter for profit og for at få snablen ned i de offentlige kasser.