Gå til hoved-indhold
03. december 2021 - kl. 11.12

Politiet fandt 1515 kanonslag hos 16-årig

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    - Det er en ganske alvorlig sag, hvor bødetaksten starter ved 5.000 kroner, oplyser politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.
Af: Michael Frederiksen

Politiet fandt i går ikke mindre end 1515 kanonslag på en 16-årig drengs bopæl i Skagen. Det var et tip fra en borger, som førte politiet på sporet.

- Det er en ganske alvorlig sag, hvor bødetaksten starter ved 5.000 kroner, oplyser politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.

Nordjyllands Politi fik oplysninger om, at den 16-årige dreng fra Skagen solgte kanonslag. Og ganske rigtigt fandt politiet 1515 kanonslag af forskellige størrelser og mærker, da de i går kørte til Skagen for at undersøge sagen nærmere.

Kanonslag er ulovlige i Danmark, og ét kanonslag udløser altså en bøde på 5.000 kroner. Det er generelt et område, hvor straffen er hård, og den 16-årige risikerer - ud over en stor bøde - en betinget frihedsstraf.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...