Rådhuscentrets årlige julefrokost - en stor tak fra en af de frivillige
Fredag holdt Rådhuscentret sin årlige julefrokost for brugerne, men ikke mindst som en tak til de mange frivillige, der hver dag gør en stor forskel for de mange brugere, der har deres gang på Rådhuscentret.
Bjarne Walentin er en af de frivillige, og han takker for skøn julefrokost.
- Det er en stor fornøjelse at deltage som frivillig og på denne dag blive forkælet endnu mere af de mange gode medarbejdere, der hver dag er med til at skabe rammerne for de mange brugere, der nyder godt af medarbejdernes empati, hjælpsomhed og rummelighed - hver dag året rundt. Det kræver overskud og en dygtig sammensætning af medarbejdergruppen. Tak er kun et fattigt ord, siger Bjarne Walentin.
Han ønsker brugere, medarbejdere og frivillige god jul og godt nytår.






































