Gå til hoved-indhold
07. december 2023 - kl. 12.12

Restaurant Gratværk i Frederikshavn genåbner ikke - er under konkurs

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Restaurant Gratværk i Frederikshavn genåbner ikke. Det populære og anmelderroste spisested i Havnegade er under konkurs.

- Vi har kæmpet en kamp for at holde skruen i vandet, men tiderne gør, at dette ikke længere er muligt for os. Vi beklager, at vi ikke har kunnet melde ud før nu, men det har været en langsommelig proces, skriver Restaurant Gratværk på Facebook.

Parret bag Restaurant Gratværk, Rikke Jensen og Michael Andersen, oplyste for små to måneder siden, "at vi er kede af at måtte meddele, at Gratværk er nødsaget til at lukke for nuværende". Det lykkedes dog ikke for spisestedet at overleve.

- Vi vil sige af hjertet TUSIND TAK for alle de oplevelser, vi har haft igennem årene. Fem gode år blev det til på trods af corona og krisetider. Vi går ikke tomhændet herfra, og vi vil have Gratværk med os i hjerterne. Vores erfaringer, stolthed, relationer og bekendtskaber og gode minder kan ingen tage fra os. Det har været en magisk tid, som vi altid vil se tilbage på med en kæmpe glæde, lydder det fra Restaurant Gratværk.

Rikke Jensen og Michael Andersen pointeterer, at de har udlevet deres passion om en restaurant fuld af nærvær, autenticitet og jordnærhed - med fokus på dyrevelfærd og hele den bæredygtige tankegang.

Parret henviser kunder med gavekort til at anmelde kravet i konkursboet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...