Gå til hoved-indhold
28. maj 2025 - kl. 13.05

SF opfordrer kunder og brugere til at fravælge BeneFiT i Sæby og Frederikshavn

  • 1 af 1
Af  Per Toft-Jensen og Jesper Øgaard Andreasen

Per Toft-Jensen og Jesper Øgaard Andreasen har skrevet dette indlæg på vegne af SF Frederikshavn: SF Frederikshavn støtter til fulde de strejkende fysioterapeuter hos BeneFiT i Sæby og Frederikshavn og deres fagforening i deres fælles kamp for ordentlige og helt rimelige løn- og arbejdsforhold.

De nuværende vilkår er langt under, hvad der kan og skal accepteres, og hvad andre lønmodtagergrupper med samme kompetencer bydes.

Det er en selvfølge, at man i Danmark som lønmodtager har ret til sit barns første sygedag, pensionsordninger og ret til sjette ferieuge, samt der gives en rimelig løn, som svarer og matcher med det øvrige arbejdsmarked.

Dette skal selvfølgelig også være gældende hos de ansatte ved BeneFiT i Sæby og Frederikshavn. Nu må BeneFiT komme til lommerne og indgå i realitetsforhandlinger med fysioterapeuterne, således at denne konflikt kan komme til ophør til gavn for alle parter, ikke mindst brugerne ved BeneFiT.

Indtil det sker, opfordrer SF Frederikshavn til, at man som bruger/kunde fravælger BeneFiT.

Fysioterapeuterne forlanger ikke guld og grønne skove, de ønsker bare rimelige almindelige arbejdsvilkår, som burde være en selvfølge hos BeneFiT i Sæby og Frederikshavn, og som langt langt de fleste arbejdsgivere giver. Det medfører nemlig tilfredse medarbejdere, og dermed godt arbejde.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...