Gå til hoved-indhold
29. november 2024 - kl. 16.11

Værk nr. 52 i Frederikshavn Poesipark blev indviet fredag eftermiddag

  • 1 af 3
    Klaus Hjulmand fra Rotary Frederikshavn City sammen med borgmester Karsten Thomsen.
  • 2 af 3
    Rotary Frederikshavn City har valgt ordene, og de står nu på et meget smukt billede, som den lokale fotograf Linda Suhr har taget.
  • 3 af 3
    Til indvielsen af poesiværket spillede tre medlemmer af Jesper Nielsen Band For Evigt og et par ekstra numre.
Af: Michael Frederiksen

Fredag kl. 15.00 blev værk nummer 52 i Frederikshavn Poesipark - Danmarks eneste af slagsen - indviet på Fisketorvet i gågaden i Frederikshavn. Det stammer fra Vollbeat-sangen For Evigt.

Rotary Frederikshavn City er den glade giver af værk nr. 52, og Byfonden er glad, fordi endnu en sponsor har lyst til at være med. Det betyder meget for Poesiparken, at kræfter i byen medvirker til dens udvikling.

Med til indvielsen var Thomas Løvald fra Larvik. Båndet mellem Larvik og Frederikshavn er blevet styrket netop gennem Poesiparken. Det var Larvik, der startede med at lave en Poesipark for mange år siden, og Larvik har hjulpet med tilblivelsen af Frederikshavn Poesipark. Og i Frederikshavn er der tætte relationer til Poesiparkens venner i Larvik, som poesigruppen i Frederikshavn udveksler erfaringer med.

Poesiparken er vokset støt, siden de første tre værker blev indviet i november 2017. Det var i øvrigt også i forbindelse med juletræsbesøg fra Larvik.

Værket, som blev indviet i dag, er jo en folkelig tekst med Volbeat. Volbeat er blevet kendt for deres særprægede musik, som generelt er kendetegnet ved hård rock and roll med inspiration lige fra Metallica til Elvis Presley.

Rotary Frederikshavn City har valgt ordene, og de står nu på et meget smukt billede, som den lokale fotograf Linda Suhr har taget.

Til indvielsen af poesiværket spillede tre medlemmer af Jesper Nielsen Band For Evigt og et par ekstra numre.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...