Vi får en ny regering - valgstederne lukker kl. 20.00
Marianne Lørincz, Sæby har skrevet dette indlæg: Efter i dag, når alle har stemt, skal vi se fremad og acceptere vælgernes valg som efter kommunalvalget.
KAN DU DIN MATADOR? - stadig aktuel, når regeringen skal dannes!
MATADOR viser, hvordan - helt almindelige mennesker – på tværs af holdninger – finder et fælles moralsk ståsted, når situationen kræver det.
Udfaldet kan blive alt, men ligesom mange har sagt, SMV var en "mærkelig" regering, så er den måske netop udtryk for et sundt og ægte demokrati? Netop, når vores verden forandres.
Tænk bare, hvordan de rykkede sammen, da det virkeligt gjaldt noget.
Da "Røde" kom ud til Katrine og hun sagde: "Jeg stemmer Venstre, og jeg blander mig ikke i politik, men derfor vil jeg godt hjælpe dig alligevel".
Da hun sagde: "Det kan ikke nytte noget, at du sådan står og logrer! Det er ikke hvem som helst, vi har med
at gøre." (da en tysk soldat skal låne lokummet)
GRISEHANDLEREN, som på trods af sin egen succes som selvstændig, bevarer sin arbejder-identitet og solidaritet med jævne folk.
MAUDE bryder sig ikke om tyskerne i baghaven: "Jeg kan ikke holde ud at sidde og ingenting gøre! Hvis det er nødvendigt, så gør vi det."
Jeg håber, de trækker i arbejdstøjet, gør sig umage og arbejder sammen. Lader partipolitikken være pejlemærket - og indgår de nødvendige kompromisser.
Og at vi vælger, at ingen får "alt", hvad vi ønsker os, men vi får det bedste de kan give.
Nogen var måske mest til "Jørgen Varnæs og Gitte Graa", nogle har tænkt på "Ingeborg", på "Daniel Skjern" eller måske "Gustav Friis" - andre på Agnes eller Mads Skjern.
DET VIGTIGSTE ER, vi har tænkt og respekterer forskellighed og udfaldet. Sådan er et sundt demokrati.




































