Gå til hoved-indhold
21. april 2024 - kl. 11.04

Vind billetter til eksklusiv intimkoncert på Frederikshavn Gymnasium

  • 1 af 1
    En anmelder beskriver Daniel Jul som en kloning af Allan Olsen, Johnny Madsen, De Eneste To og Juncker.
Af: Michael Frederiksen

Onsdag 8. maj - dagen før Kr. Himmelfartsdag - besøger Daniel Jul Frederikshavn Gymnasium, hvor han spiller en intimkoncert for inviterede gæster.

Koncerten arrangeres af den lokale musikklub Sherwood Skovens Raske Gutter, som udlodder 3 x 2 billetter til koncerten.

Skriv i kommentarfeltet til nyheden her på Kanal Frederikshavns Facebookside, hvem du vil have med til koncerten. Så bliver der trukket lod om billetterne.

Daniel Jul kommer fra Øster Brønderslev og laver dansksprogede sange, der tager afsæt i det liv, han selv lever. Han sætter sin egen person på spil i sine tekster og inviterer lytteren ind i et bramfrit og autentisk pop/rocket univers.

På scenen er Daniel Jul med sin nordjyske facon en forrygende storyteller, der med lige dele humor og alvor omfavner og møder sit publikum i øjenhøjde.

I november 2023 udgav Daniel Jul sit andet studiealbum, "Neonfisk", der blev lavet i tæt samarbejde med sangskriverkollegaen Juncker. Albummet viser en rå og følsom sangskriver, der lader til at have sat sig selv fri af egne og andres forventninger. Noget som også blev bemærket hos musiksitet Side33, der gav albummet 5/6 stjerner:

"Udtrykket er blevet mørkere, mere eksperimenterende, råt og rustikt, samtidig med at der er kommet flere af de fængende hooks- og tekstlinjer. Man fanges kort sagt meget hurtigt af både tekst og musik, der vel kort fortalt lyder som et seriøst bud på, hvordan en kloning af Allan Olsen, Johnny Madsen, De Eneste To og Juncker ville tage sig ud."

Daniel Jul har haft flere sange i æteren på DR P4 og P5, og han har spillet landet tyndt både som support for etablerede artister (Johnny Madsen, Mathilde Falch m.fl.), og til alt fra havefester og stuekoncerter til festivaler og spillesteder. En artist, der ikke er for fin til noget - så længe musikken er i centrum.

Sidste chance for at deltage i konkurrencen om 3 x 2 billetter er tirsdag 24. april.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...