Gå til hoved-indhold
13. november 2025 - kl. 17.11

24 elever og to lærere fra Frederikshavn Friskole har været på fisketur

  • 1 af 7
  • 2 af 7
  • 3 af 7
  • 4 af 7
  • 5 af 7
  • 6 af 7
  • 7 af 7
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Friskole ønskede at få deres elever i 6. og 7. klasse ud i naturen og opleve, hvad lystfiskeri kan gøre for den enkelte elev.

- Det handler om fællesskab, frisk luft og naturkendskab. Vi sagde naturligvis ja til at arrangere en lystfiskertur, siger Bjarne Walentin, som er kasserer i Lystfiskerforeningen for Frederikshavn & Omegn samt frivillig leder for Fiskegruppen på Rådhuscenteret.

Ved fælles hjælp blev der arrangeret en dag ved havet.

- Det kunne kun lade sig gøre med fælles hjælp fra Fiskegruppen Rådhuscenteret og pensionister fra Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn, siger Bjarne Walentin.

De frivillige mødtes med 24 elever og to lærere ved Sæby Sæbad, hvor de fiskede torsdag fra kl. 8.00 til 12.20. Herefter blev der serveret fiskesuppe tilberedt af nogle af dagens fangede fisk over bål.

- Det var en fantastisk god og hyggelig dag med skønne unge mennesker fra Frederikshavn Friskole, siger Bjarne Walentin.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...