21. august 2017 - kl. 06.08
49-årig mand stukket ihjel på Lindegårdsvej i Fr.havn
En 49-årig mand er afgået ved døden efter et knivstikkeri søndag aften på en adresse i Frederikshavn. Det skriver Nordjyllands Politi mandag morgen i en pressemeddelelse.
Ifølge Kanal Frederikshavns oplysninger skete drabet i området Lindegårdsvej 45-47.
To personer er indtil videre blevet anholdt i sagen, som politet nu efterforsker. Poltiet er yderligere på jagt efter en tredje person, hvis identitet er bekendt for politiet.
Politiet modtog 112-meldingen søndag after klokken 21.21, efter knivstikkeriet havde fundet sted. Det er ikke oplyst, hvilket motiv der ligger bag konflikten.
Politiet hører gerne fra vidner med oplysninger i sagen. Henvendelse på 114.






































