Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
08.01.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Åbent hus i nye klæder på Fr.havn Handelsskole

Corona-nedlukningen spænder endnu engang ben for, at Frederikshavn Handelsskole kan byde kommende elever velkommen til Åbent Hus 13.-14. januar.

 

Men skolen er efterhånden så rustet til forandringer, at det ikke slår rektor ud. Derfor har skolen valgt, at det denne gang bliver et virtuelt møde mellem deltageren og en af de pågældende studievejledere.

- Vi tilbyder en model, hvor vi tager os af hver enkelt deltager. Det vil sige, at en af vores studievejledere ringer eleven op via TEAMS, som er et medie, hvor elev og studievejleder kan tale sammen, mens de ser hinanden på en skærm. Det bliver på den måde meget personliggjort og eleven samt værge/forældre har mulighed for at stille spørgsmål, hvis man har særlige ønsker. Det eneste det kræver er, at eleven har en computer/tablet/smartphone, og hvis den pågældende ikke har det, så kontakter vi personen over et telefonopkald, fortæller rektor Mik Ingenuus.

På denne måde kan Frederikshavn Handelsskole give sparring til den enkelte og hjælpe kommende elever godt på vej mod drømmen om en uddannelse. Det bliver derfor dialog og vejledning, der er i centrum for denne form for virtuelt Åbent Hus.

- Vi havde virkelig glædet os til at holde et Åbent Hus, der havde elementer fra vores traditionelle Åbent Hus-form blot i mindre klynger. Men at vi kan lave det som en form for virtuel enevejledning ser vi også en stor værdi og styrke i. Vi håber dog stadig på, at vi får lov at følge op med et fysisk Åbent Hus, når vi igen har åbent op. Sådan at eleverne også kan få lov til at se og opleve skolen, siger Mik Ingenuus.

Man skal tilmelde sig via Frederikshavn Handelsskoles hjemmeside. Her udfylder man en formular, hvor man vælger et tidspunkt. Herefter kontakter skolen eleven via mail. Her får man bekræftet tidspunktet, hvor man bliver ringet op og man får et link til TEAMSmøde. Med mailen følger mere information om Frederikshavn Handelsskole, blandt andet i form af videoer med elever, undervisere og studievejledere.

Interesserede kan allerede nu få information om skolen og vores aktiviteter på www.fhavnhs.dk.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close