Gå til hoved-indhold
28. juni 2025 - kl. 08.06

Rekordstort antal dimittender hos MARTEC Skagen

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Fredag blev der holdt eksamensafslutning på MARTEC Skagen med deltagelse af mange dimittender, gæster og personale.

Der var tale fra Frederikshavn Kommune ved borgmester Karsten Thomsen, Maritim Metal ved Caspar Mose, Søfartsstyrelsen ved Miee Svendsen, forhenværende forstander for Skagen Skipperskole Jørgen Chr. Jensen samt dimittend Bjørn Westergaard.

MARTEC Skagen kunne ønske stort tillykke til et rekordstort antal dimittender, nemlig 65 elever.

- Vi meget stolte over, at mange ønsker en uddannelse på toppen af Danmark. Her er masser af hav, så her føler man sig hjemme. Det styrker "Det blå Danmark", mener Anita Holm Borup Kristiansen, kursus- og studieadministrativ medarbejder, MARTEC Skagen.

Syv skibsførere, ni sætteskippere, fire fiskeskipper af 1. grad, 31 kystskippere og 14 fiskeskippere af 3. grad dimitterede i går.

MARTEC Skagen håber, at mange vender tilbage for at tage Sætteskipper- eller Skibsførereksamen senere.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...