Hvorfor skal ny ammunitions- og granatfabrik ligge tæt på parcelhuskvarter?

Tak for orienteringen – om end den kom sent og i meget generelle vendinger. Mange af os, der bor tæt på fabrikken, oplever det ikke som en egentlig nabohøring, men snarere som en orientering henvendt til et bredt publikum uden lokal tilknytning. Når det er sagt, skal der også lyde en tak til ministeren for at have taget initiativ til dette første borgermøde om den omfattende udvidelse af ammunitions- og granatproduktionen i området. Det er mit håb, at dette kan blive begyndelsen på en mere åben og direkte inddragelse af de nærmeste og mest berørte borgere i Elling Vest og de omkringliggende boliger/gårde – i takt med, at planerne om Europas kommende granatfabrik foldes ud.

Det blev på mødet bekræftet, at regeringen har fritaget Forsvaret og den udenlandske våbenindustri fra en lang række normalt gældende danske love og regler – herunder de normale procedurer ved etablering af særlig farlige produktionsvirksomheder. Ifølge ministeren er projektet desuden markant udvidet i forhold til de oprindelige planer.

Der tales ofte om arbejdspladser og historisk kontinuitet, men virkeligheden er, at der er tale om en moderne og højt specialiseret ammunitions- og granatfabrik. Det er en væsentlig anden type virksomhed end de traditionelle produktioner, man nostalgisk refererer til fra tidligere århundreder.

Fabrikken falder – med de planlagte aktiviteter – ind under kategorien "upper-tier" ifølge EU’s SEVESO III-direktiv og er omfattet af dansk risikobekendtgørelse. Det drejer sig med andre ord om en højrisikovirksomhed med potentielt store mængder eksplosivt materiale. Når man – som ministeren selv udtrykker det – planlægger en ”stærkt udvidet” ammunitionsfabrik- og dertil en granatfabrik, og samtidig nedriver alle eksisterende faciliteter, så man står tilbage med et tomt indhegnet område, rejser det naturlige spørgsmål sig: Hvorfor skal en helt ny og moderne fabrik placeres blot 400 meter fra et lokalplansfastlagt og veletableret boligområde?

Der er tale om en nyetablering til nu estimeret 900 millioner kroner. Det er ikke en udbygning af eksisterende bygninger, men en komplet genopbygning fra bunden. Hvis alt alligevel skal bygges op fra ny, hvorfor vælger man så præcis denne placering – så tæt på mennesker og hjem, der har ligget her i årtier? Det virker ærligt talt svært at forstå.

Der findes adskillige mere oplagte og afsidesliggende områder i kommunen og regionen, hvor der kunne opnås langt større afstand til beboelse – flere kilometer, ikke bare nogle hundrede meter. I stedet vælger man at placere en højrisikovirksomhed med sprængstof og artilleriproduktion få hundrede meter fra hække, trampoliner og parcelhuse. Hvor ligger fornuften i det? Ingen vil frivilligt have en sådan nabo i baghaven.

Det handler ikke om modstand mod Forsvaret eller solidaritet med Ukraine – forsvarsviljen i området er stor, og opbakningen til at bidrage findes. Men når ønsket om europæisk storfabrikation af granater begynder at ligne storhedsvanvid, må nogen spørge: Hvem har egentlig truffet denne beslutning – og på hvilket grundlag?

Nu er beslutningen tilsyneladende taget. Så er næste logiske skridt vel, at boligområderne skal flyttes? Er det virkelig det, politikerne ønsker – eller er vi blot landet i en politisk kultur, hvor den slags beslutninger gennemføres uden væsentlig lokal debat? Hvor spørgsmål ikke ønskes stillet – og slet ikke besvaret?

Vi, der bor små 400 og optil 600 meter fra placeringen, lever med usikkerheden og manglen på konkret information om risikobilledet og konsekvenser for os som husejere i et veletableret boligområde. Der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål: Hvordan ser risikozonerne konkret ud? Hvordan vurderes dødsrisiko, trykbølger, brand og fragmenter? Hvem har ansvaret for at kontrollere og kvalitetssikre, at det hele bliver gjort rigtigt?

Når der skal laves risikomodellering baseret på individuel dødsrisiko og worst-case scenarier, bør det ske på et fuldt dokumenteret og kontrolleret grundlag – og ikke i skyggen af en politisk hastesag. Der skal være klare krav til dimensioner og dæmpningsevne ved nybyggeri, zoneopdelinger, identificering af risikopunkter, spredningsretninger for trykbølger, fragmenter, brand, samt evakueringsruter i zone 3. Hvem fører tilsyn med det? Hvilken instans validerer analyserne? Og hvordan sikrer vi, at der ikke bliver gået på kompromis?

Når det samtidig bliver tydeligt, at gældende regler og godkendelsesprocedurer er sat ud af kraft, fordi "det skal gå stærkt", øger det kun bekymringen. Det må ikke blive sådan, at borgernes tryghed og sikkerhed bliver en sekundær prioritet i et projekt med stor politisk og økonomiske interesser. Det er naturligt at være stolt af sit land og villig til at yde – men det bør ikke bruges som argument for at placere en kraftigt udvidet ammunitions/granatfabrik blot 400 meter fra eksisterende boligområder. Der er andre hensyn, som også må veje tungt: tryghed, sundhed og langsigtet sikkerhed for dem, der lever deres dagligdag her.

Til politikere og beslutningstagere vil jeg blot sige: Arbejdspladser er vigtige, men det er borgernes sikkerhed og livskvalitet også. Høringer og informationsmøder bør tage reelt udgangspunkt i de mest berørte borgere – ikke i omrejsende politikere, debattører og repræsentanter bosiddende langt fra risikozonen.

Mødet tydeliggjorde også, at vi som borgere i Elling og særligt i Elling Vest står med mange forskellige perspektiver og følelser omkring den stærkt udvidede granatfabrik. Nogle er bekymrede for sikkerheden og nærheden til boliger, mens andre ser muligheder i arbejdspladser og udvikling. Det er forståeligt – men det gør det også nødvendigt, at vi som nærmeste naboer finder fælles fodslag. Der blev efter mødet talt om, at beboerne i Elling Vest – eventuelt i samarbejde med de forskellige grundejerforeninger og beboere i nærområdet – bør overveje at organisere egne initiativer og møder.

Måske har vi flere fælles interesser, end det umiddelbart ser ud til. For ellers risikerer vi, at vores bekymringer drukner i overordnede politiske dagsordener, generaliseringer og hyggelige kaffestuesnakke blandt folk, der ikke selv bor tæt på. Hvis du bor i de berørte områder og deler bekymringerne – eller blot ønsker mere reel og nuanceret dialog – så kom gerne med input, ideer eller initiativer. Måske kan vi stå stærkere sammen. Jeg er klar – er du? Send gerne en personlig besked, hvis du vil forsvare boligområdernes rettigheder i Elling vest.

Mødet gjorde det desuden klart, at vi – selv i en lille by – oplever stor uenighed. Tidligere var det fjernvarmen, der delte vandene. Nu står vi i en ny og endnu mere alvorlig konflikt, hvor nogle kæmper for ro og sikkerhed i deres hjem, mens andre drømmer om en industrihistorie, der for længst er forbi.

Men det handler ikke kun om nostalgi eller lokal udvikling – det handler om, at fundamentale demokratiske og sikkerhedsmæssige regler sættes ud af kraft for at muliggøre produktion af artillerigranater til NATO og Ukraine. Samtidig sættes det mest grundlæggende og ukrænkelige for et menneske på spil: retten til tryghed og sikkerhed i eget hjem. Det vidner ikke om empati, når beslutninger træffes uden forståelse for, hvad det gør ved os, der bor og lever lige ved siden af.

I den forbindelse rejser sig et nærliggende spørgsmål: Findes der kandidater til det kommende byrådsvalg, der faktisk ser og anerkender de udfordringer, som fabrikken vil medføre for boligområderne i Elling Vest? For det står desværre klart, at kommunen som helhed indtil nu ikke har vist interesse eller vilje til at beskæftige sig med de konsekvenser, som de mest berørte borgere skal leve med fremover.