Når vejret skifter, begynder Christians sæson igen
Solen er kun lige kommet op over markerne uden for Flauenskjold, men lyset har allerede ændret det hele. Kulden hænger stadig lidt i luften, og duggen ligger som små perler i græsset. På gårdspladsen holder varevognen klar, og døren til stuehuset går op.
Christian Bundgaard træder ud med en kop kaffe i hånden og stopper et øjeblik, som om han lige vil nå at tage morgenen ind.
- Det er altså noget andet nu. Man kan mærke, at sæsonen er i gang, fortæller han.
Han er 23 år og har sit eget firma, Bundgaard, hvor han renser fliser og fjerner alger fra tage. Han er vokset op i Stagsted. Derudover har han tilbragt meget af sin barndom i Sæby, men har skabt sin egen hverdag her, lidt uden for Flauenskjold, hvor der er højt til himlen og plads til både arbejde og ro.
Der er noget jordnært over ham. Måden han bevæger sig rundt på gårdspladsen, måden han lige tjekker udstyret uden hast. Det er tydeligt, at det her ikke bare er et job.
- Jeg har virkelig glædet mig til at komme i gang igen, siger han og fortsætter smilende.
- Det er det her, jeg godt kan lide at lave.
Han kigger ned i traileren og retter lidt på en slange, selvom den allerede ligger pænt. Det er som om, det hele lige skal føles rigtigt.
Telefonen er begyndt at ringe igen. Kunder, der har kigget ud på vinterens spor på fliser og tage og nu er klar til at få gjort noget ved det.
- Man kan næsten høre det på folk, når de ringer, siger han. De har gået og ventet på solen.
For Christian betyder kunderne meget. Ikke bare som arbejde, men som mennesker han møder igen og igen.
- Jeg vil gerne have, at folk føler sig godt behandlet, siger han og fortsætter:
- At de ved, jeg kommer, når jeg siger det, og at det bliver gjort ordentligt. Det betyder virkelig noget for mig.
Vinteren ligger stadig tæt på. Selvom solen er tilbage, sidder oplevelserne fra de kolde måneder i kroppen. Når sneen faldt, var det Christian, der kørte ud.
- Der har været mange nætter, siger han og kigger kort ned i kaffekoppen.
- Man står op, mens det stadig er helt mørkt, og så er det bare ud at salte.
Han smiler lidt, som om det både har været hårdt og på sin egen måde godt.
- Det er jo sådan, det er. Men man bliver træt af kulde og mørke til sidst. Så det her. Det har jeg savnet, fortæller han.
Han løfter blikket igen. Solen er kommet højere op nu og rammer gårdspladsen, så det næsten føles lunt.
- Det giver bare noget energi. Man får lyst til at komme afsted, fortæller Christian.
Han tager den sidste slurk kaffe og sætter koppen fra sig. Bevægelserne bliver lidt hurtigere nu. Arbejdet kalder.
Inden han sætter sig ind i bilen, vender han sig lige en sidste gang mod gården.
- Jeg håber bare, folk bliver glade for det, jeg laver. Det er egentlig det vigtigste, fortæller Christian.
Motoren starter, og stilheden bliver brudt. Varevognen triller ud over gruset og videre ud mod de første kunder i en ny sæson.
Tilbage ligger gårdspladsen badet i sol. Rolig igen. Klar til endnu en dag, der begynder her.
