Drikkevand er ikke kampagnegak – det er politisk ansvar

Man kan ikke både tænde bålet og bagefter klage over varmen.

Når en rutineret politiker som Per Larsen går ud og kalder det hele for “kampagnegak” og “medielogik”, så overser han en central pointe: Drikkevand er ikke et konstrueret emne. Det er en reel bekymring for mange danskere og det har det været i årtier.

Problemstillingen er ikke opstået i en valgkamp. Den har været kendt siden slutningen af 1990’erne. At den så endelig får politisk tyngde i en valgkamp er et tegn på, at politikerne har været for længe om at reagere.

Hvis man vil tages alvorligt i den her debat, kræver det også en vis grad af selvindsigt. For hvor var indignationen, da forslagene om forbud mod sprøjtning i sårbare områder blev fremsat? Hvor var den klare modstand, hvis man mente, at proportionerne var forkerte? Det er svært at få øje på.

I stedet for at skyde skylden på medierne og andre partier, ville det klæde en erfaren politiker at sige det, som mange vælgere godt kan gennemskue: Man kom for sent til toget.

For ja – Danmark har noget af verdens bedste drikkevand. Men det er netop derfor, vi skal passe på det.

Valgkampe handler om prioriteringer. Og hvis vælgerne vælger at sætte drikkevand øverst, så er det politikernes opgave at levere svar. Ikke at beklage sig over spørgsmålet.

Hos Moderaterne mener vi, at man både kan tage drikkevandsbeskyttelse alvorligt og samtidig føre en ansvarlig, balanceret politik, hvor landbruget er en del af løsningen. Men det kræver, at man står ved sine egne positioner også når debatten bliver skarp.

At reducere hele diskussionen til noget mediestyret hysteri er for nemt. Og det bringer os ikke tættere på de langsigtede løsninger, som både vores miljø og vores erhverv har brug for.