Pokaloverrækkelse i Hotspot Frederikshavn
Onsdag blev den traditionsrige pokaloverrækkelse afviklet i det skønne forårsvejr i Hotspot Frederikshavn.
Fra september til marts afvikles de årlige interne klubturneringer i disciplinerne pool, bordtennis og fodbold.
- Det er en stor dag for de børn i klubben, som deltager i disse sportsaktiviteter. De har dygtiggjort sig, trænet og trofast deltaget i de ugentlige turneringer, som så kulminerer i dag til pokaloverrækkelsen, udtaler pædagog Lars Jensen fra Hotspot.
Han giver udtryk for, at det er en sand fornøjelse at være vidne til, at børnene læner sig ind i fællesskabet og samtidig øver sig på at mestre en sportsgren.
- Håbet er, at de senere vælger at søge ud i foreningslivet for at blive endnu dygtigere. Det er vigtigt for os at skabe bro mellem fritidsklubben og foreningslivet, siger Lars Jensen, som står i spidsen for de sportslige aktiviteter og turneringer i Hotspot Fritidsklub.
Dagen blev på behørigvis fejret med kage, slush ice og fællesskab
I pool blev der uddelt pokaler til:
1. Baran Aido
2. Silke Jørgensen
3. Oliver Hansen
I bordtennis blev der uddelt pokaler til:
1. Silke Jørgensen
2. Baran Aido
3. Silas Nielsen
I fodbold blev der uddelt pokaler til:
1. Baran Aido
2. Silas Nielsen
3. Alexander Estdal
Efter pokalceremonien var der fællesskab og hygge for alle Hotspots børn samt servering af kagemand og slush ice.






































