20 år med to hjul i centrum: Frederikshavn Scooter & Cykelcenter fejrer jubilæum
Fredag 1. maj kan Frederikshavn Scooter & Cykelcenter markere et særligt jubilæum. Det er nemlig 20 år siden, virksomheden rykkede ind i sine nuværende lokaler i Århusgade. Det markeres på dagen med pølsevogn, kolde drikke og gode tilbud.
Oprindeligt startede indehaver Dan Jensen i beskedne rammer, men i 2006 rykkede Frederikshavn Scooter & Cykelcenter ind i de nybyggede lokaler i Århusgade 32, hvor der nu kan fejres 20 års jubilæum.
- Da vi startede, var der fokus på knallerter og scootere – i dag spænder vi langt bredere. Der er stor efterspørgsel på kabinescootere, hvor vi kan mærke, at der især blandt det ældre publikum er interesse for et billigt køretøj, hvor der ikke skal betales vægtafgift og samtidig er billig at forsikre. Desuden er el-cykler et hit i alle aldre, hvor Engwe el-cykler med de brede dæk rammer det unge segment, fortæller Dan Jensen.
Generelt er paletten udvidet til salg og reparation af alt, hvad der kan køre – undtaget biler. Frederikshavn Scooter & Cykelcenter er også nummerpladeoperatør, hvor man står for om- og indregistrering samt afmelding af alle typer nummerplader. Der udbedres også forsikringsskader.
- Vi kan reparere stort set alt. Vi har specialværktøj og måleudstyr til moderne software, ligesom vi hele tiden via kurser uddanner os, så vi kan være med på udviklingen. Vi er omhyggelige og gør altid vores bedste, og vi lægger stor vægt på den personlige betjening og relation til vores kunder. Derfor kan man også låne eller leje et køretøj i kortere perioder, hvis man har problemer med sit nuværende, understreger Dan Jensen.
Jubilæet markerer ikke blot en milepæl i tid, men også en fortælling om lokal iværksætteri, tilpasning og vedholdenhed. Fra et sted med scootere og knallerter til en etableret butik med et bredt sortiment og fast kundekreds – historien om Frederikshavn Scooter & Cykelcenter er i høj grad også historien om udviklingen i mobilitet på to hjul.
- Vi glæder os til at fejre dagen med kunder, venner og forretningsforbindelser, og der er selvfølgelig også mulighed for at få en prøvetur på vores mange køretøjer. Forretningen er åben fra kl. 9.00-17.00, og mellem kl. 12.00-15.00 er der en pølsevogn, ligesom der serveres kolde drikke, lover Dan Jensen.





































