Doktor Jazz holder orkester kørende uden hverken heroin eller hash 

Småskavanker kan der komme nok af, når alderen begynder at trykke, men trods lidt mere stive i koderne holder det legendariske orkesters medlemmer fast i spilleglæden på 57. år. Noget af en præstation.

Starten gik helt tilbage i 1969 - samme år som månelandingen - og den begivenhed - månelandingen altså  - stod lige så skarpt i hovedparten af det aldrende publikums erindring.

Det vildt støjende og gakkede, men også til tider velspillende jazzorkester holder i uhyggelig grad fast på deres lokale tilhængere, men har også store bedrifter at takke sig selv for.

Med numrene "Stars and Stripes" - omdøbt til "USAs storhed og fald" -  fulgt op af "Skæve Thorvald" blev vi Bangsbo-afhængige mindet om, at det selvfølgelig var byorkesteret, der stod på kajen og  spillede "American Patrols", da Titanic stævnede ud med Kate Winslet og Leonardo DiCaprio ombord.

Tilsvarende num hvor udvandrerne fra forrige århundredeskifte på grund af forholdene i USA begynder at vende hjem i hobetal, står orkestret igen på kajen - denne gang med Olsen Bandens kendingsmelodi.

Vild med dans-auditionen har sådan set været karrierens eneste alvorlige svipser. Her fik Bangsbo’erne at vide, at de kun ville blive ringet desperat efter, hvis der ikke fandtes bedre bud på en afløser for The Antonellies Orcestra.

Men byorkesteret har da nok også fejret nogle af deres største triumfer backstage, og ellers når tidligere vismand Torben Magnus Bangsbo Andersen endnu engang taber bukserne, når han skifter trompeten ud med en fluesmækker for at dirigere "Spansk Zigøjnerdans".

Orkestrets anden verdensberømte medlem, damernes ven Jens Gaardbo, var derimod ikke at øjne ved dagens koncert i hjembyen.

I baren i pausen lød forklaringen, at han er gået hen og blevet lidt ustadig den gode Jens, men at han dog dukker op til næste weekends koncert i Svendborg.

Heldigvis er en ny og yngre - og ret solbrændt kvindebedårer - på vej, Michael Muff Bangsbo. Han blev optaget af ren medlidenhed og forbøn fra kommunens SSP.

Den uvorne knægt var blevet smidt ud af såvel skolen som Tordenskioldsgarden, men viste sig til gengæld utrolig lærenem til både at spille, synge tysk med bind for øjnene, ryge og drikke, konstaterede orkesterleder Per Bangsbo Reinert.

Hangl ædede sig tydeligvis over den gjorte velgerning, "for ellers var knægten gået til sport".

Nu fik publikum så bevis for sagen med solonummeret "The bourbon Street".

Og sådan gik alt i alt et par medrivende timer med også Tigerrack, Champagnegalop, Boogie tju tju, Lady Madonna m.fl. og med flotte solopræstationer af også Henrik Bangsbo på trækbasun, Mogens Bangsbo på den stærkt CO2-forurenende og derfor snart forbudte bastuba - sousafonen -  med "Step on my blue suede shoes" - selv iført røde - og af Mona Bangsbo Hansen - mærkeligt nok eneste tilbageværende kvindelige medlem. Hun brillierede med en flot bækken-solo.

Og selv Bent Ole Bangsbo Madsen gjorde denne gang betydeligt mere væsen af sig end vanligt på trækbasunen på sin egen stille, elegante facon - og så var morskaben og jazzen ellers slut for denne gang.