Gå til hoved-indhold
04. februar 2026 - kl. 00.02

Abildgård Kirke: Rugbrødsjournalist blandt stjerner

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

Mandag 9. februar kl. 14-16 kan du møde journalist Hasse Boe i Abildgård Kirke. Han gæster Frederikshavn med sit foredrag "Rugbrødsjournalist blandt stjerner", hvor man blandt andet kan høre om at spise frokost med Elton John og et møde med en udbrændt Jimi Hendrix.

Hvem drømmer ikke om at spise frokost privat i Tivoli med Elton John, gå side om side med en udbrændt Jimi Hendrix til en af hans sidste koncerter i Aarhus, spise middag med den svenske 60’er‑superstar Monica Zetterlund eller sidde på forreste række til en verdensberømt Rolling Stones‑koncert?

Det - og meget mere - fortæller journalist Hasse Boe om, når han gæster Abildgård Kirke med sit foredrag "Rugbrødsjournalist blandt stjerner".

Hasse Boe går under kælenavnet rugbrødsjournalisten, men blev verdensjournalist som selvbestaltet musikredaktør på Aarhus‑avisen Demokraten. Her arbejdede han sammen med andre markante journalister og høstede stor anerkendelse for sine kulturreportager, interviews og nyheder.

Om sin karriere som journalist siger Hasse Boe:

- Jeg elsker at fortælle historier - både de store og de små - for i dem gemmer sig både livets alvor og det skæve grin.

I sit foredrag deler han sine oplevelser med fotos, anekdoter og skarpe iagttagelser. Publikum kan se frem til en underholdende, overraskende og humoristisk fortælling med indsigt, når Hasse Boe tager tilhørerne med bag kulisserne på møder med musik‑ og kulturikoner.

Arrangementet er en del af Abildgård Eftermiddag, og finder sted mandag 9. februar kl. 14-16. Det koster 40 kroner at deltage, inklusive kaffe og kage. Alle er velkomne.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...