Gå til hoved-indhold
01. september 2020 - kl. 10.09

Advokatægteskab i Frederikshavn

  • 1 af 4
    FOTO: Krista Thorup
  • 2 af 4
    FOTO: Krista Thorup
  • 3 af 4
    FOTO: Krista Thorup
  • 4 af 4
    - Selvom vi formelt skifter navn og således bliver en del af et af de største advokatkontorer i Nordjylland, leverer vi fortsat den samme nærværende rådgivning til vores klienter, lover advokat Lisbeth Pahl (t.v.)
Af: Kanal Frederikshavn

Advokatfirmaet Pahl & Aaberg - med base i Frederikshavn - bliver fra i dag en del Advokatfirmaet Vingaardshus i Aalborg. Afdelingen i Frederikshavn fortsætter på samme adresse.

I efteråret 2019 etablerede de to advokatvirksomheder et kontorfællesskab. Nu har samarbejdet udviklet sig til et decideret ægteskab, hvor det fælles navn fremadrettet bliver Advokatfirmaet Vingaardshus med kontorer i både Aalborg og Frederikshavn.

- Vores samarbejde har fungeret rigtig godt, så ægteskabet med Vingaardshus er den helt naturlige udvikling for os, fortæller advokat Lisbeth Pahl.

Hun fortsætter på kontoret i Frederikshavn og bliver optaget som partner i Vingaardshus. Thorbjørn Aaberg trækker sig samtidig tilbage for at hellige sig færdiggørelsen af et større, kontroversielt bogprojekt vedrørende Aaberg-sagen.


- Selvom vi formelt skifter navn og således bliver en del af et af de største advokatkontorer i Nordjylland, leverer vi fortsat den samme nærværende rådgivning til vores klienter, lover advokat Lisbeth Pahl, der samtidig glæder sig til at få endnu flere kollegaer på kontoret i Frederikshavn.

- Frederikshavn er et interessant marked med stort potentiale, og Pahl og Aaberg har et godt fodfæste i og omkring byen. Det er med at gribe en god mulighed, når den opstår, fortæller advokat Peter Lau Lauritzen fra Advokatfirmaet Vingaardshus.

Advokat Lisbeth Pahl har gennem årene opbygget en betydelig specialistviden inden for køb og salg af fast ejendom samt inden for det familie- og arveretlige område, det vil sige sager om f.eks. testamenter, dødsbobehandling, skilsmisse/separation, forældremyndighed, bopæl og samvær. Disse kompetencer fastholder kontoret i Frederikshavn ved sammenlægningen og bliver udvidet med tilbud om højtspecialiseret juridisk rådgivning inden for alle væsentlige juridiske discipliner til frederikshavnerne og det frederikshavnske erhvervsliv.

- Vi tilbyder altid klienten en fast advokat for at sikre et indgående kendskab til klienten og sagens særlige forhold. Med 23 advokater i baglandet kan der altid trækkes på specialistviden fra kollegaerne. På den måde sikrer vi, at vores klienter får en nærværende og personlig betjening samt effektiv rådgivning på højeste niveau, fortæller advokat Peter Lau Lauritzen.

De to advokatfirmaet havde håbet på at kunne markere ægteskabet og deres sammenlagte 90 års fødselsdag med en reception, men fejringen er udsat på grund af corona-situationen.

Advokatfirmaet Pahl & Aaberg har 40 år på bagen og holder til i Danmarksgade 81 i Frederikshavn.

Advokatfirmaet Vingaardshus holder til i Vingårdsgade 22 i den centrale del af Aalborg og fejrede 50 års jubilæum i 2020. 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...