Grundstødt Strandby-kutter befinder sig nu meget tæt på stenmole i Hirtshals
Strandby-kutteren FN462 Jeanne, der i går stødte på grund ved Hirtshals efter et motorskade, ligger nu kun omkring 10 meter fra en stenmole, men den er banket ned i sandbunden og ser p.t. ikke ud til at flytte sig.
I aftes frygtede man, at nattens kratige vind kunne sende den 24 meter lange kutter ind i stenmolen, men det skete heldigvis ikke.
Søren Rønn fra Hirtshals Redningsstation oplyser til TV2 Nord, at planen er at tække kutteren fri i eftermiddag, hvis vejret tillader det.
Det er bliver ifølge Kanal Frederikshavns oplysninger en vanskelig opgave, da der er lavt vand i området.
Rederiet FN 462 Jeanne ApS drives af Svend-Erik Andersen, formand for Dansk Fiskeriforening, og Peter Husth.
Der er ingen besætningsmedlemmer ombord. De blev bjærget i land i aftes af redningshelikopteren M516.
Konsumtrawleren FN462 Jeanne er bygget på JOBI Værft i Strandby. Den er fra 2019.









































