Gå til hoved-indhold
26. marts 2026 - kl. 21.03

VEB klar til DM-finale mod Hvidovre efter sejr over Værløse

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Semifinalen begyndte med en forskrækkelse for Vendsyssel Elite Badmintons dobbelte forsvarende danske mestre, men alligevel vandt VEB med 5-1 over Værløse i Arena Nord.

Dermed er VEB klar til sine fjerde DM-finale på fire år. Den spilles tirsdag 14. april i Frederiksberg Hallerne, hvor modstanderen bliver Hvidovre.

Tilskuerne i Arena Nord kunne i aftenens første kamp konstatere, at VEB's amerikanske stjerne, Beiwen Zhang, tydeligvis ikke var frisk.

Hun pådrog sig en skade i foden under opvarmningen og var ikke stand til spille. Pludselig stod der 0-1 på måltavlen. 

VEB overvandt dog chokstarten med fem sejre på stribe. Det skal dog siges, at Værløse var tæt på i flere sæt. 21/19, 21/19, 21/18 lød tre af sætcifrene, hvilket indikerer, at Værløse med lidt mere held for alvor kunne have drillet de danske mestre.

- Vi forventede selvfølgelig ikke, at Beiwen tabte, men det kom ikke bag på os, at Værløse gav os god modstand. De kom herop med fire sejre på stribe, og en semifinale er noget helt andet end en almindelig kamp i grundspillet, siger VEB's cheftræner, Allan Kolbro Nielsen.

VEB stillede op uden en skadet Kirsty Gilmour. Det gav Frederikke Østergaard pladsen som anden damesingle, og hun fik æren af at sikre VEB's femte sejr.

Nu gælder det DM-finalen tirsdag 14. april på Frederiksberg, hvor Hvidovre venter.

- Det bliver en fantastisk finale. Hvidovres hold er stærkt. Det ligner en kamp, som ender 5-4, vurderer Allan Kolbro Nielsen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...