Gå til hoved-indhold
112
07. maj 2024 - kl. 10.05

Ældre kvinder i Sæby og Volstrup udsat for tricktyveri og bedrageri

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

To ældre kvinder i Sæby og Volstrup blev i går udsat for tricktyveri og bedrageri. Nordjyllands Politi oplyser, at der er hævet "betydelige beløb" på deres konti.

I begge tilfælde blev de to kvinder ringet op af personer, som påstod, at de ringede fra banken. Beskeden lød på, at der tilsyneladende var folk, som forsøgte at hæve penge på deres konti, og derfor ville banken sende en medarbejder ud efter deres hævekort.

Og det var præcis, hvad der skete. I begge tilfælde udleverede kvinderne deres hævekort med koder.

Det skete første gang ved 11-tiden, hvor "en nydelig og ordentlig" mand ringede på døren hos en 88-årig kvinde i Strandparken i Sæby.

Hun beskriver desuden manden således:

  • 20-25 år
  • 180-190 centimeter høj
  • Slank
  • Mørkt hår
  • Talte dansk
  • Ikædt hvid skjorte og mørke bukser

En time senere - ved 12-tiden - gik det ud over en 77-årig kvinde på Volstrupvej i Volstrup.

Her er kvindens signalement af "medarbejderen fra banken":

  • 50 år
  • 180-190 centimeter høj
  • Slank
  • Dansk af udseeende
  • Nybarberet
  • Kort, lyst hår
  • Iklædt lys skjorte og lyse bukser

- Der er således ikke tale om den samme gerningsmand, konkluderer politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.

Han fortæller endvidere, at hævekortene blev misbrugt kort efter. Der blev hævet "betydelige beløb" fra flere hæveautomater i Sæby.

- Jeg vil endnu engang gerne appellere til, at man ikke udleverer hævekort og koder, og desuden sender banken aldrig folk ud efter den slags, påpeger Peter Skovbak.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...