Gå til hoved-indhold
01. september 2025 - kl. 11.09

Aftenens gæst i Mandagsmagasinet: Chresten Sloth Christensen

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Chresten Sloth Christensen har boet 40 år i Skagen, men stammer fra landet, hvor han er vokset op med stort set ikke "salt til et æg", men alligevel gik han aldrig sulten i seng.

I aften er han gæst i Mandagsmagasinet på Radio FCMR.

Chresten Sloth Christensens erhvervsmæssige vej gik forbi seminariet, hvor han blev uddannet lærer og startede med at undervise på Vejgaard Skole i Aalborg og senere på Bindslev og Tårs skole. På et tidspunkt blev han anmodet om at søge skoledirektørstillingen i Skagen Kommune, og han blev senere børne- og kulturdirektør i kommunen.

Han lod sig pensionere som 63-årig.

De værste storme han var ude som embedsmand, var i forbindelse med nedlæggelsen af Kappelborgskolen i Skagen og lukningen af en børnehave.

Det har ikke været uden omkostninger at være politisk fremme i skoene som embedsmand, blandt andet har det udløst, hvad han selv kalder en stress blodprop.

- Chresten er en humoristisk og en dygtig fortæller. Vi skal på vandretur ned af endnu en spændende gæsts historiske dannelsesrejse, siger producer og vært Gitte Hansen, Radio FCMR.

Mandagsmagasinet sendes kl. 18.00:
Frederikshavn 106,6 MHz
Østervrå 103,5 MHz
Sæby 97,4 MHz

Udsendelsen kan også høres som podcast.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...