06. november 2023 - kl. 16.11
AVK Tooling i Sæby laver ny tilbygning på 900 kvadratmeter
AVK Tooling A/S i Sæby udvider med en 900 kvadratmeter stor tilbygning.
Som følge af nye ordrer samt den seneste store investering i den nye maskine Okuma MA12500H er pladsen i produktionen hos den fremgangsrige Sæby-virksomhed ved at være trang.
Derfor blev der i oktober taget det første spadestik til den nye tilbygning.
Byggeriet skrider hastigt fremad, og i denne uge er tagdækningen påbegyndt.
Den nye hal forventes at stå færdig inden årsskiftet og bliver dermed klar til at blive taget i brug i starten af det nye år.