Gå til hoved-indhold
14. marts 2016 - kl. 13.03

Blues-rock på Skagen Bryghus med ZZ TOP JAM

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Kanal Frederikshavn

På lørdag 19. marts kl. 15.00 er der blues-rock på programmet, når ZZ TOP JAM indtager scenen på Skagen Bryghus.

Der er coverbands, som spiller nede på den lokale bar i weekenden, og så er der tributebands, der med en uhyrlig sans for detaljerne nærmest kan komme til at lyde som originalen.

Udenfor disse to kategorier findes ZZ TOP JAM, der siden 2001 har fortolket ZZ TOP med så stor fokus, spilleglæde, engagement, energi og intensitet, at de den dag i dag fremstår som et af de mest rå og troværdige plagiat-bands i landet.

Bandet består af fire musikere, som er bevæbnet med en større instrumentpark, der alle har det fælles mål at gøre hver enkelt koncert til en unik og uforglemmelig oplevelse, der går op i en højere enhed. En koncert sprængfyldt med energi og hengivende entusiasme, der kommer langt ud over scenekanten. En koncert, der giver publikum en
fornemmelse af et musikalsk fælleskab, hvor ZZ TOP JAM giver ny lyd til velkendte klassikere i nye versioner via unikke fortolkninger, der både giver lytterne en oplevelse af genkendelse og af fornyelse.

Gæsterne på Skagen Bryghus kan glæde sig til at høre numre som "Gimme all your loving", "Legs", "Jesus Just Left Chicago", "Sharp Dressed Man" og mange andre. Efter en optræden i Køge for nogle år siden uddelte anmelderen fem ud af seks stjerner. Bandmedlemmernes manglede skæg kostede den sidste stjerne.

Her er en smagsprøve på, hvad der venter på lørdag i Skagen:

<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/UhTMTupybMg?rel=0&amp;controls=0&amp;showinfo=0" frameborder="0" allowfullscreen=""></iframe>

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...