Gå til hoved-indhold
16. august 2019 - kl. 10.08

Børn løber for børn til KIDS2KIDS-run i gågaden

  • 1 af 5
    FOTO: Lars Andersen
  • 2 af 5
    FOTO: Privat
  • 3 af 5
    FOTO: Privat
  • 4 af 5
    Sidste år deltog op mod 100 løbere, og i år håber arrangørerne at nå op på 250 deltagere. Foto: Privat
  • 5 af 5
    FOTO: Lars Andersen
Af: Kanal Frederikshavn

I morgen, lørdag 17. august, gentages sidste års velgørenheds succes med KIDS2KIDS-run i gågaden, i Frederikshavn. I 2018 lykkedes det Frederikshavn via KIDS2KIDS-run, et spinning og cykelevent, at indsamle og donere kr. 36.486,- til Børnecancer Fonden. 

Startskuddet går kl. 10 lørdag formiddag, og den afmærkede rute går gennem gågaden og midtbyen og afvikles som et rundeløb (1.5 km), hvor deltagerne selv bestemmer antallet af omgange, og om du løber eller går - så alle kan være med. 


- Målgruppen er primært børn fra 5 til 15 år, men alle er velkomne og de mindste må gerne tage mor, far og søskende med i hånden. Vi opfordre deltagerne til at løbe i f.eks. eget spillertøj fra din klub eller forening, konkurrencedragter m.v. således at det bliver en farverig løbefest fortæller handelschef i FREDERIK, Dan Kobberup og tilføjer: 


- Ønsker din forening eller klub en stand i gågaden, er det også muligt, send blot en mail til Dan Kobberup på dk@frederik.nu. 


Flotte "Finischer" medaljer til alle

Alle som deltager modtager en medalje, som venligst er doneret af Intersport Frederikshavn, og der vil i tillæg være flotte lodtrækningspræmier fra byens butikker. Eventet kan f.eks. bruges i klubber og foreninger, til at samle og ryste medlemmerne sammen til sæsonstart her efter sommerferien. 


- Det er vores håb og ambition, at vi kan samle 250 friske løbere i 2019, således at eventet alene kan donere kr. 12.500,- direkte til Børnecancer Fonden, udtaler Kasper Kristensen fra Intersport Frederikshavn og tilføjer: 


- KIDS2KIDS-run er en del af Danmark Rundt Team Bodenhoff, som sidste år sammenlagt donerede over kr. 900.000 til det gode og vigtige formål, og billetsalget er i fuld gang og kan købes hos Intersport Frederikshavn samt på FREDERIKs kontor hos NORDJYSKE Medier i Tordenskjoldsgade. 


Det koster kun kr. 50 og der vil være medaljer til alle, depot og fede lodtrækningspræmier! 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...