Gå til hoved-indhold
03. januar 2019 - kl. 14.01

Coolshop vil overtage flere Fætter BR-butikker

  • 1 af 4
    FOTO: TV2 Nord
  • 2 af 4
    FOTO: TV2 Nord
  • 3 af 4
    Jacob Risgaard ønsker ikke at fortælle, hvor mange BR-butikker Coolshop byder på.
  • 4 af 4
    Jacob Risgaard ønsker ikke at fortælle, hvor mange BR-butikker Coolshop byder på.
Af: Kanal Frederikshavn

Kort tid efter Fætter BR og Toys’R’Us er gået konkurs melder Coolshops direktør, Jacob Risgaard fra Frederikshavn, nu ud, at han er interesseret i at overtage nogle af de nu lukkede Fætter BR-butikker.

- Forudsætningen for, at legetøjsbutikker i dag bliver en succes, er, at de får det magiske tilbage i legetøjsbutikkerne. Det kan ske ved at lave studie til YouTube og masser af legeplads, så børne kan røre og prøve legetøjet, siger Jacob Risgaard til TV2 Nord i KiDS Coolshops butik i Møllecentret i Frederikshavn.

Han ønsker ikke at fortælle, hvor mange BR-butikker Coolshop byder på.

- Det må jeg ikke, men det er klart med BR’s konkurs er der en ny situation, hvor de store byer står uden legetøjsbutikker, så jeg kan godt forestille mig, at vi går fra at være landsdækkende til at være regionalt landsdækkende. Vi er også interesseret i en del af varelageret, siger Jacob Risgaard.

De butikker, som Jacob Risgaard ønsker at overtage, vil blive en del af den kæde af fysiske butikker, som Coolshop lancerede 19. januar 2017 under navnet KiDS Coolshop.

Dengang valgte fem butikker at træde ud af samarbejdet med Legekæden for så at begynde et samarbejde med Coolshop.

Siden er der kommet flere butikker med i samarbejdet, så der i dag er ni butikker på landsplan, hvoraf to ligger i Nordjylland.

Det er selvstændige købmænd, der driver Kids Coolshop, men de får deres varer fra Coolshop.

Selskabet, der stod bag Fætter BR og Toys'R'Us, Top-Toy, blev erklæret konkurs 28. december.

- Coolshop har haft forrygende succes med deres koncept, hvor nettet kom først, og de fysiske butikker kom bagefter, så det giver god mening, at Coolshop byder på konkursboet, fortæller Ole Krohn, der er erhvervskommentator på TV 2 Business, og han fortsætter:

- Det ville overraske mig, hvis de har kræfter til at overtage alle butikker, så det bedste bud lige nu er, at BR-kæden vil blive delt mellem flere interesserede.

KIDS COOLSHOP HAR BUTIKKER I:
Frederikshavn
Aalborg
Silkeborg
Aarhus
Horsens
Odense
Svendborg
Køge
Vordingborg


<iframe src="https://cdnapisec.kaltura.com/p/1956931/sp/195693100/embedIframeJs/uiconf_id/32080471/partner_id/1956931?iframeembed=true&amp;playerId=videoplayer-id-2&amp;entry_id=1_5za18w1s&amp;flashvars[streamerType]=auto" width="640" height="360" allowfullscreen="" webkitallowfullscreen="" mozallowfullscreen="" allow="autoplay *; fullscreen *; encrypted-media *" frameborder="0"></iframe>

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...