Gå til hoved-indhold
15. oktober 2022 - kl. 00.10

Crosskart: Dansk mester i to forskellige klasser

  • 1 af 8
    FOTO: RX-media
  • 2 af 8
    FOTO: RX-media
  • 3 af 8
    FOTO: RX-media
  • 4 af 8
    FOTO: RX-media
  • 5 af 8
    FOTO: Privat
  • 6 af 8
    FOTO: Privat
  • 7 af 8
    14-årige Kevin Daarbak fra Østervrå har i denne sæson haft nogle meget travle weekender.
  • 8 af 8
    14-årige Kevin Daarbak fra Østervrå har i denne sæson haft nogle meget travle weekender.
Af: Kanal Frederikshavn

Det næsten umulige skete for den unge Østervrå-dreng Kevin Daarbak, da han i crosskart-sæsonen 2022 deltog i to meget forskellige klasser og blev dansk mester i begge klasser.

Crosskart er en forvokset "gokart", som dog kører på løst og fast underlag. Det stiller krav til kørernem som skal kunne mestre overgangen fra et underlag til et andet.

14-årige Kevin Daarbak har i denne sæson haft nogle meget travle weekender. Han har nemlig deltaget i det danske mesterskab i både 125 ccm klassen og i den nye Extreme Junior klasse, hvilket er en noget større kart med en 600 ccm, 4 cylindre motorcykel motor. Til hvert løb har Kevin Daarbak derfor skulle køre dobbelt heats og finaler.

Østervrå-køreren er nu vinder af det danske mesterskab i crosskart fire år i træk gennem flere klasser, og i denne sæson kan han så tilskrive sig to mesterskaber – altså fem mesterskaber på fire år.

I sæsonen 2022 har Kevin kørt syv DM-afdelinger med begge karter og kæmpet sig til podiepladser i begge klasser hver gang. Det har været under stort pres fra konkurrenterne fra ind- og udland, som har givet ham kamp til stregen.

Sæsonstarten var hård for den 14-årige kører og familieteamet. Planen var først, at Kevin Daarbak kun skulle køre 125 ccm crosskart. Til de første to træninger i april havde han store motorproblemer med 125 ccm karten og måtte udgå efter kort tid.

Teamet fik løst problemerne, men besluttede kort tid inden første DM-afdeling, at Kevin Daarbak også skulle køre den nye klasse i crosskart – Extreme Junior.

Extreme-crosskarten havde teamet fra sidste år, da storebror Tobias Daarbak kørte, men der skulle fremskaffes en anden motor, styreboks, dæk og datalogger. Det blev ikke en nem opgave, og da teamet kørte til første DM-løb havde Kevin Daarbak kun dagen forinden løbet prøvet karten i otte omgange på hjemmebanen i Nysum. Det var også her de sidste dele kom til, og karten blev samlet færdig.

Kevin Daarbak er opvokset i en motorglad og motorgal familie. Både farmand Troels Daarbak og storebror Tobias Daarbak har flere danske mesterskaber bag sig i både rallycross og crosskart. Alt imens mor Malene Daarbak klarer alt det praktiske for teamet før og under løb. Kevin Daarbak startede selv med crosskart, da han var blot fem år gammel, og han har kørt DM hvert år siden samt flere store udenlandske løb. Samlet er det i familien blevet til 17 danske mesterskaber i træk.

2022 har også budt på Nysumbanens klubmesterskab i 125 ccm klassen, Crosskart-klubbens mesterskaber i begge klasser, og stort norsk løb, hvor Kevin Daarbak sluttede som nr. fem.

Planerne for 2023-sæsonen er endnu ikke afgjort. Der arbejdes på flere forskellige muligheder for den unge Østervrå-kører.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...